Fra Libanon til Lærkevej : samtaler vi aldrig har haft

Humoristisk og tankevækkende samtalebog, der fortæller om at leve med to kulturer og at turde stå ved sig selv.

’Fra Libanon til Lærkevej’ er en livsbekræftende og morsom samtalebog mellem en mor og hendes søn. Moren er Souad Taha, sønnen er journalist og forfatter Abdel Aziz Mahmoud. Bogen er også et lille stykke danmarkshistorie om nogle af dem, der kom til Danmark og fik asyl. Mellem samtalerne, der dels foregår hos moren på Lærkevej, dels hos Abdel på Vesterbro, er der indsat fakta-bokse. Her får vi dels et rids af Mellemøstens historie, dels en gennemgang af udlændingelovgivningen fra 1983, hvor Danmark havde ”Verdens mest humane udlændingelov”, til i dag hvor stramninger på udlændingeområdet i visse kredse fejres med kage.

Familien kom til Danmark i 1984, da Abdel var halvandet år og blev hurtigt integreret, men Abdel forsøgte gennem hele sin barndom og ungdom at assimilere sig ved at fornægte sin palæstinensiske baggrund i forsøget på at blive rigtig dansk. Nu vil han høre sine forældres historie og få mere at vide om sine palæstinensiske rødder. I samtalen fortæller Souad om, hvordan hun og hendes mand Hamad, der var statsløse palæstinensere, flygtede fra det borgerkrigshærgede Libanon i 1982, først til Abu Dhabi og derfra til Danmark. Det var en gentagelse af en sørgelig historie, idet begges forældre havde måtte flygte til Libanon efter staten Israels oprettelse i 1948. Mens familien bor i Abu Dhabi, bliver Abdel født, og i 1984 lykkes det for den lille familie at komme til Danmark, hvor de efter nogen tid får asyl og snart også dansk statsborgerskab. Hamad får hurtigt arbejde på Fyn, og det lykkes også Souad ved stort gåpåmod at få et job samt at få gode relationer til sine kolleger og sine danske naboer. Familien får tre børn mere og flytter til Lærkevej i Ølstykke, da Hamad får nyt job.

Vi har hørt nogle af historierne før i Abdels bog ’Hvor taler du flot dansk’ og i DR-dokumentaren ’Familien på Lærkevej’, men Souad har fået mere stemme denne gang. Hun er en kvinde med en utrolig råstyrke, der formår at rumme både det palæstinensiske og det danske og få det bedste ud af begge dele. Det var en utrolig stærk oplevelse, da Abdel på landsdækkende TV valgte at springe ud som homoseksuel, og det var en mindst lige så stærk oplevelse at se, hvordan Souad valgte at bakke op om sin søn  og stå frem med sin opbakning. På kvindernes Internationale kampdag talte Souad for 900 fremmødte på Københavns Hovedbibliotek. Hvad må hendes mod ikke betyde for unge homoseksuelle med mellemøstlig baggrund og for deres familier?

At læse en samtalebog er lidt ligesom at læse et skuespil med to personer, men man sluger bogen, der er ledsaget af mange dejlige fotos.Gitte Løkkegaard holder sig i baggrunden og er usynlig gennem hele bogen. Det er en væsentlig bog, som forhåbentlig kan være til støtte for familier med indvandrerbaggrund, hvis de kommer i kontakt med unge, der er nødt til at skjule deres seksualitet.