Fortællersken

Et lavmælt og psykologisk overbevisende portræt af en ensom kvinde, der har svært ved at finde sig til rette i livet.

Vibeke Marx har øje for de små i samfundet, dem der aldrig rigtigt passer ind, og et skarpt blik for komplicerede familierelationer. Nora, bogens hovedperson, er en af de stille eksistenser, som Marx med sikker psykologisk sans bringer læseren ind på livet af. Den kejtede, selvudslettende kvinde kæmper hele livet med at komme til rette med de tab og svigt, hun udsættes for. Hun finder sit holdepunkt i hjemegnen og dens natur, som forfatteren beskriver i et levende, sansemættet og billedrigt sprog. Her finder hun stof til fortællinger, som også inddrager dystre familiehemmeligheder, der afsløres bid for bid i en stigende spændingskurve.

Vibeke Marx er en socialrealistisk forfatter, men i denne roman har der sneget sig en smule symbolik ind, idet Nora forlades af sin første store kærlighed, samtidig med at et løsgående missil i 1982 rammer et sommerhusområde. 18 år senere rammes hun igen af et ”missil”, da sønnen forlader hende. Nora har kæmpet en brav, men forgæves kamp for at skabe en tæt relation til sønnen, og da hun endelig ser sit eneste barnebarn, nægter svigerdatteren hende at få kontakt med barnet. Det er, som om Nora altid befinder sig i udkanten, og selv om hun oplever en moden kærlighed, er resultatet igen, at hun svigtes.

Der er andre skæbnefortællinger flettet ind i bogen, som skibsdrengen, der” reddes” fra en polsk ghetto af en tysker, der udnytter ham på det groveste. Der er Noras far og hans brødre, der under og efter besættelsen udnyttes af deres tyranniske far. Billedet af besættelsestiden er nuanceret og indbefatter grådighed og ren profitjageri uden hensyn til konsekvenserne og en god portion dobbeltmoral.

Romanen er befolket af mennesker med hæmmede følelser, mennesker der har svært ved at give eller modtage ømhed og nærhed. Nora er en af dem, og det er portrættet af hende, der står skarpest. Hun skaber en vis mening med sit liv ved at blive fortællerske, der finder sit stof i egnshistorien og familiehistorien, men hun skaber sine egne fortællinger, hvor det ikke er let at skelne digt fra virkelighed.