Bog

Første indtryk

Af (
2006
)

Anmeldelse

Første indtryk af Lotte Trolle

08 jan.07
Skribent

"Første Indtryk – franske fornægtelser og andre fristelser" er en romantisk thriller med en elegant slutning. Intet er som man tror det er. Og slet ikke det første indtryk.

"Hun tabte æblet. Han sprang ned af trappen, samlede det op, tørrede det af i sin trøjes ærme og tog en bid af det. Det sprøjtede ud af munden på ham. En dråbe saft fra æblet ramte hans læbe. Han rakte hende æblet. Hun skulle til at række ud efter dråben, da hendes hænder isnede. Hun følte sig lammet. Han måtte være Fanden i egen person. Den Fanden, der havde mangfoldiggjort sig via Rosemary. Hun lagde æblet tilbage i kassen, vendte sig og gik."

Dette var mit første indtryk af bogen efter at have læst et uddrag fra forlagets medsendte reklamefolder. Derfor troede jeg, at jeg skulle i gang med at læse en ny "Lady Chatterleys elsker". Men alt er ikke, som man tror det er, og slet ikke i denne bog.

Terese er i Provence for at sælge sit hus. Der sker mærkelige ting i huset og naboens havemand Philip er aldrig langt væk. Han inviterer hende ud at spise og Terese, der føler, at hun har behov for en banal oplevelse, tager imod invitationen.

Middagen bliver aldrig banal, nærmest tværtimod. Terese, der i forvejen er sårbar, kommer ud for oplevelser, der næsten sender hende ud over kanten.

Halvvejs inde i bogen skifter fortælleren fra Terese til bogens anden hovedperson Philip. For denne læser, var det lidt af en befrielse, for Terese har hang til mange metaforer. Philips stil er mere kontant.

Det er en bog om kærlighed, sorg og bedrag. Bogen er velskrevet og hurtig læst. En god bog til stranden eller en lang eftermiddag.

"Første indtryk" er Lotte Trolles anden bog. I 2005 debuterede hun med bogen "Stedfortræder".

Bazar, 2006. 314 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Kbh. : Bazar
Faustnummer
26542707
ISBN
9788776040581
Antal sider
314

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer