Forbuden frugt

15 korte historier, både skarpe psykologiske situationsbilleder og åbne forløb, der skildrer kvinder på et tidspunkt i deres liv, hvor der sker en ofte afgørende ændring.

Det er en slank og indbydende bog, man oplever at få i hånden ved første møde med denne novellesamling. Forsiden er et foto af to purunge piger i badedragter, den ene balancerende på en tyk fortøjningspæl. Hun retter muligvis på sine svømmebriller og ser mod sin veninde, der venter på sin tur til at springe i vandet fra pælen.  Billedet og bogens omslag er holdt i en gennemgående grå/brun nuance, der for denne læser signalerer stil.

De to piger møder man tydeligvis inde i novellen "Badepiger", som er en af bogen 15 historier. Det er 15 billeder af kvindeskæbner, af kvinder på et tidspunkt i deres liv, hvor der sker noget afgørende. Der er skarpe snapshots, der er detaljerede skildringer, så hjerteskærende som billedet af den højgravide pige, der af svigermoderen bliver kørt "hjem" til Wales. Hun var ikke god nok til sønnen.

En anmelder taler om sarkasme i tonen. Men også om registreringsbilleder, og jeg vil nok erklære mig mest enig i det sidste.

Der er ofte tale om billeder med drømmens præg, som "Det gamle års spøgelser", hvor en ung kvinde er forladt af sit barn far. Hun søger på lærred at give "spøgelset", der stjal ham, krop, ansigt og farve. Eller ser hun sig selv som et spøgelse?

Flere af fortællingerne har en uvis eller åben slutning, læseren har alle muligheder for at danne egne billeder.
Sproget er både registrerende og poetisk, det er lakonisk og skarpt.

Uden anden sammenligning end den sproglige kvalitet, men den er også vigtig for læsere, der holder af sprogets liv, bliver jeg mindet om mit første møde med Hemingway. En helt anderledes vikar på gymnasiet, chokoladebrun amerikansk gæstelærer, viste os hvorfor netop Hemingways noveller rummede så utrolig meget i det helt knappe og dog så righoldige sprog.

Den fornemmelse giver Jo Mazelis historier mig, hendes univers er bare det modsatte af Hemingways. Hun skildrer en kvindelig verden ofte med meget stramme rammer.

Forfatteren er også fotograf, og det siger måske noget om hendes evne til at skabe billeder.

Oversat af Claus Bech. Arvids, 2007. 185 sider.