Elvermunken

Munken Alfred sendes ud for at forhindre krig mellem Richard Løvehjertes Anglia, naboriget Gwynedd og elverriget Rhiyana ...

Anbefalet af bibliotekar Signe Depner, Gentofte Filialbibliotek

Lån bogen på

Korstogene raser over Europa og den katolske kirkes magt er næsten total. Der er konstant indbyrdes krige mellem landene og de større lensherrer. Mod syd er Kirken ved at vinde over Konstantinopel og Det Hellige Land. Mod nord ligger Rhiyana der, vil rygtet sige, regeres af en elverkonge. Richard Løvehjerte planlægger et angreb mod dette rige og smukke land, der er en torn i øjet på Anglia og Kirken.

Centrum i denne kaotiske tid bliver pludselig munken Alf. Han blev som spæd fundet på et klosters dørtrin. Han er vokset op på klosteret og blev optaget som munk, da han udviste store evner som formidler af den hellige tro. Men Alf er ikke som de andre munke. Hans hud er lys og håret er nærmest sølvfarvet. Hans øjne skrifter farve efter humør, og han er smukkere end de fleste kvinder. Og så ældes han ikke. Alfs aner er elvere. Rhiyanas konge Gwydion har sendt en fredsmægler til Anglia, men da han bliver overfaldet og derefter ender på Alfs kloster, beder han Alf om hjælp til at stoppe krigen. Alf tager imod udfordringen og forlader det trygge kloster og rejser til Richard Løvehjertes hof.

Uden at ville det bliver han dermed katalysator og omdrejningspunkt for adskillige voldsomme hændelser, der ændrer Europas fremtid. På sin rejse får Alf følgeskab af Jehan, en novice fra Alfs kloster, der forguder Alf og som er udset til at blive en krigermunk. Men også kvinden Thea slår følge med dem. Hun er elver og lægger ikke skjul på det. Alf er dog i frygtelige kvaler, fordi hun udfordrer ham med hele sit væsen, og han har svært ved at ikke at falde for fristelsen. Hun rejser derfor med dem i skikkelse af en hund. Men hvor længe går der før Alf erkender sit sande væsen?

Hvis man ikke synes, at man kan få nok af denne spændende eventyrverden, der er en blanding af Europas rigtige fortid og eventyrenes verden, så har Judith Tarr skrevet endnu en trilogi. Det er ikke samme hovedpersoner, men er en sidehistorie til den første serie.

Serien kan varmt anbefales til alle, der kan lide historiske bøger, og til dem, som også har en svaghed for de smukke elvere.


Oversat af Bjarne Skovlund, Tellerup, 1987. 315 sider