Elverblod

En både spændende og velfortalt fortælling med sort humor og et storslået fantasyunivers som baggrund.

I modsætning til de første to bøger om Witcheren Geralt er dette en fortløbende historie. De to første bind indeholdt forskellige episoder i Geralts liv og er både humoristiske og underholdende, men jeg er nu mere til en sammenhængende fortælling, og jeg blev alt andet end skuffet over 'Elverblod'.

Pigen Ciri, der har elverblod i årerne, vokser op i en tid med elvere, dværge, gnomer og mennesker, der alle bekriger hinanden, og hele verden er i opbrud. Hun har med sit elverblod magt til at ændre tingenes gang, og mange leder derfor efter hende. Alle vil have fat i hendes magt, både de gode og de onde, hvis man altså kan finde ud af, hvem der er hvad. Geralt har anbragt hende i witcherborgen, og her lærer hun alt det, som witcherne lærer – at kæmpe med sværd, at være hurtigere end lynet og meget mere - men det er tydeligt, at Ciri ikke er eller nogensinde bliver witcher.

Efter opholdet i witcherborgen kommer hun på kostskole sammen med piger fra de finere kredse, men også her skal hun lære at håndtere sine særlige evner. Til dette får hun en specialist, nemlig Geralts tidligere kæreste Yennifer, men det går ikke altid efter planen. Geralt holder øje, men de kræfter der kæmper i det storpolitiske spil er stærke, og han ved ikke, om han formår at beskytte Ciri.

Bøgerne er skrevet tilbage i 90'erne, men er først oversat til dansk nu. Allerede dengang var de berømte, men berømmelsen steg væsentligt, da de i 2007, 2012 og 2015 blev til computerspillet The Witcher. Jeg spiller ikke The Witcher og er alligevel ret vild med bøgerne, så de må være noget ganske særligt for dem, der har spillet. Det forlyder, at historien bliver til en serie på Netflix og så skal jeg i hvert fald se den.

Jeg glæder mig til næste bind udkommer og vil anbefale serien til unge og voksne fantasylæsere.