Drømte mig en drøm

Varme, kloge erindringer fra en digter, en datter, en mor og en kvinde om et liv og en tid.

Engang ærgrede jeg mig over at være født for sent. Jeg ville også ha været en del af ungdomsoprøret. Jeg ville også ha sagt: ”Her kommer vi. Vi vil ændre verden, ikke med vold, men med blomster og fantasi og kærlighed.” Det var Charlotte Strandgaard med til. Hendes erindringer handler i høj grad om tresserne og halvfjerdserne og alle de samfundsmæssige forandringer, der skete i de år.

Men bogen starter allerede i den tidlige barndom. Barndomserindringerne foregår dels på Askov Højskole og dels i Århus. Et stort smertepunkt i de første år var storebroren Hans’ død, da Charlotte var fem år og Hans ti. Ellers fortælles om en tryg barndom med forældrene, oversætter Annabeth Kruuse og kritiker og litterat Jens Kruuse i et hjem fyldt med bøger og mange forfatter- og kunstnerbesøg.

Men barndommen udenfor hjemmet var ikke tryg. Forfatteren var et følsomt og skrøbeligt barn, et nemt offer for mobning. Det har hun skrevet om i den gribende roman fra 1987, ’Giv mig solen’. Allerede som teenager plages Charlotte af ”den grå angst”, og kort før studentereksamen gennemlever hun et decideret sammenbrud.

Forfatteren giftede sig tidligt med Ole Strandgaard og blev mor som 20-årig. Da sønnen Hans var seks, blev Charlotte Strandgaard skilt og flyttede til København.

Charlotte Strandgaard debuterede sammen med den jævnaldrene Kristen Bjørnkjær i 1964 i tidsskriftet ’Digte for en daler’, og i 1965 udkom første digtsamling ’Katalog’. Tiden som ung digter sammen med Kristen Bjørnkjær, Hans-Jørgen Nielsen, Vagn Steen og Jørgen Leth beskrives som en sjov tid – begyndelsen til ungdomsoprøret.

Jeg har altid holdt meget af Charlotte Strandgaards forfatterskab. Hun har i hele forfatterskabet skrevet debatterende og meget læste romaner om dagsaktuelle og menneskelige emner. Hun har med stor indlevelse og social forståelse skrevet om emner som skilsmisse, mobning, anoreksi, narkomani, omsorgssvigt og tvangsfjernelse.

Forfatterskabet er omfattende; udover romanerne har Charlotte Strandgaard skrevet digte, skuespil, dokumentariske bøger, filmmanuskripter og børnebøger. Derudover var hun meget aktiv i kvindebevægelsen og i politik generelt. Et socialt og politisk bevidst menneske med drømme om en bedre verden.

’Drømte mig en drøm’ slutter i 1978, hvor forfatterens store, karismatiske far, Jens Kruuse, dør; uvenner med sin eneste datter pga. en arvestrid.