Dragon ball - Son-Goku og hans venner

Den fantasifulde klassiker Dragon Ball er blevet genudgivet til  glæde for mangafans. En forældet fryd for øjet for voksne læsere. 

Et nærliggende spørgsmål er, om historien om det umage makkerpar Son-Goku og Bulma holder, eller om tiden er løbet fra handling og humor her næsten 40 år efter, at den udkom første gang i 1984. Svaret afhænger nok af, om man er helt ny læser, eller om man har de nostalgiske briller på. I hvert fald er der nogle problematiske ting i historien, som i nutidens lys giver anledning til foruroligelse, og som gør, at denne manga anbefales primært til voksne læsere.

Dragon Ball er historien om den godhjertede dreng Son-Goku, der er født med en abehale og har overmenneskelige kræfter, og den smukke, intelligente pige Bulma. De to slår følge i jagten på syv magiske dragekugler, der er blevet spredt for alle vinde. Målet er at samle dem alle, så en stor magisk drage kommer frem og opfylder deres højeste ønske. På deres vej møder de sære væsner og får nye venner, og der er også andre, der er interesseret i kuglerne. Tegningerne er klassisk manga med charmerende karakterer og masser af detaljer og humor. Selve handlingen med jagten på de magiske dragon balls, kampe og forviklinger og forræderi undervejs, er meget spændende og dynamisk. Det minder om Pokemon, men med mere historie og med karakterer, der er mere interessante og har lidt dybde.

Noget springer mig dog i øjnene og gør, at jeg ikke kan nyde læseoplevelsen fuldt ud. Det drejer sig om den meget åbenlyse og konsekvente seksualisering af den kvindelige hovedperson Bulma. Fra det første møde med den uskyldige Son-Goku, der er opvokset langt fra andre mennesker og aldrig har set en pige før, bliver Bulma et sexsymbol, der bruger sin krop til at opnå tjenester fra andre. Hun tilbyder således Son-Goku at han må røre ved hende, hvis han hjælper hende.

Bulmas krop og de mandlige personers lyst til at røre ved den er et gennemgående tema, og det er svært at abstrahere fra under læsningen, specielt fordi det bliver præsenteret som noget hyleskægt, at der reelt bliver begået overgreb på Bulma. Fx tager Son-Goku trusserne af Bulma, mens hun sover, for at kigge på hende. Længere inde i historien putter karakteren Oolong et stærkt sovemiddel i Bulmas og Son-Gokus saftevand, så han kan ”gøre hvad han vil” med Bulma. Det er blot et par eksempler ud af flere steder i bogen, der er så problematiske, at det simpelthen virker forstyrrende for læsningen. Det er en skam, for Bulma er fuld af personlighed og initiativ, men hun reduceres til en kvindelig krop, hvis højeste ønske er at få en rigtig sød kæreste, hvilket er hendes grund til at søge efter dragekuglerne.

Dragon Ball er en meget flot og spændende serie, der fortjener sine mange fans. Men historien er overraskende nok ikke så børnevenlig, som den ser ud til på overfladen. Tiderne har ændret sig, og det at præsentere seksuelle krænkelser som et humoristisk indslag virker fuldstændigt forældet. Med dette i mente kan jeg dog stadig anbefale Dragon Ball til de voksne læsere, der kan lide mangagenren.