Dragerne

En magisk fortælling om kærlighed mellem ærkefjender. I skjul for vores verden er drager og Sankt Georg Ordenen i krig på liv og død, men forelskelse kender ikke forskel på ven og fjende.

I fordums tid blev de griske og besidderiske drager næsten udryddet af den hellige Sankt Georg Orden. Men med stiftelsen af den hemmelige organisation Talon kunne de skjule sig og forberede sig på det endelige herredømme over Jorden og de underlegne mennesker.  De lærte at forklæde sig i menneskekroppens ypperste og mest intelligente skikkelser for at skaffe sig magtfulde positioner i samfundet i kampen mod den hellige Orden. Den flyvske 16-årige Ember er næsten færdig med sin elevtid hos Talon og er, sammen med sin mere besindede bror, udsendt til den californiske badeby Cresent Beach for at bestå den sidste og ultimative prøve blandt mennesker.

17-årige Garret er opvokset i Ordenen. Han er en af de allerdygtigste krigere og sammen med krigskammeraten Tristan bliver han sendt til Cresent Beach for at lokalisere og udpege de drager, som formodes at befinde sig i området. Alt går selvfølgelig langt fra som forventet for hverken Ember eller Garret. Uvidende om deres fjendskab er det kærlighed ved første blik. Forelskelse er en ukendt følelse for dem begge. Garret har for længst lukket ned for alle andre følelser end had mod dragerne, og dragen Ember burde slet ikke kende til ynkelige menneskefølelser. Deres indre er i oprør, næsten i kamp mod sig selv, indtil de overgiver sig til hinanden. For Embers vedkommende minder det mig en hel del om Stephenie Meyers ’Vandrende sjæle’, hvor hovedpersonen også er i konflikt med krop og sjæl. Spørgsmålet er, om man kan tilfredsstille begge dele uden forråelse og svigt og risiko for nye fjendskaber. Og er det så farligt og umuligt at elske det ukendte og anderledes?

’Dragerne’ er en fantasyroman, som underholder men ikke kommer helt ned i de dybereliggende problematikker om det at være ung og forelsket og turde vende ryggen til normerne. Der er virkelig knald på handlingen, og de romantiske øjeblikke fungerer rigtig godt, men selve dragekampene var lidt kluntede og ikke specielt nervepirrende beskrevet. Ember og Garret var mine favoritkarakterer, og jeg fik stor sympati for dem begge. De andre personer halter lidt i beskrivelsen og særligt for Rileys vedkommende er det ærgerligt, da han ellers er en dybt interessant karakter - en omstrejfende drage forklædt som motorcykelkørende og problemfyldt bad boy, som virkelig kan ruske lidt op i det hele!

En hurtiglæst bog med et lidt forudsigeligt fantasyunivers som trods alt formår at underholde lige til det sidste. Talon er en serie som indtil videre er planlagt til fem bind.

Elsker du drager er Sagaen om Talon klart et must read!