Det syvende møde

Rut er datter af en prædikant, og hendes barndom er præget af den norske indre missions rigide livsholdning; som voksen flytter hun til udlandet og bliver en berømt kunstmaler.

Rut og Gorm er børn, da det første af 7 møder finder sted. Hun redder hans briller, da han vælter på cykel, hans cykel "lånes" af nogle store drenge, der tvinger ham til at kaste sten mod en pæl for at få cyklen igen. Han rammer pælen, men stenen slår tilbage og giver Rut en flænge i panden. Det er imidlertid ikke flængen, der rammer hende hårdest, men det ensomme og triste udtryk i hans øjne. Han bliver ulykkelig over hændelsen og kan ikke glemme hende.

Rut vokser op på en lille nordnorsk ø i en fattig familie. Faderen, der kaldes prædikanten - også af Rut - er stortalende og fordømmende. Moderen, der mener, at Rut er skyld i tvillingebroderens hjerneskade, fordi hun blev født først, er ikke mindre fordømmende. Farmoderen er fornuften og den, der hjælper Rut til en læreruddannelse, der med tiden bliver hendes springbræt til kunstakademiet og et liv som kunstner.

Gorms forældre er velhavende, den fjerne og strenge far driver forretning, moderen er småklynkende og selvmedlidende, hun omklamrer og forguder Gorm, der er bestemt til at overtage forretningen. Det lykkes Gorm at fjerne sig fra moderen et stykke tid ved at stikke til søs, og han vender først hjem ved budskabet om faderens død, der betyder, at han må tage sig af forretningen - og af moderen.

Gorm gifter sig med Turid og får et barn, men familien styres af Goms mor, og ægteskabet går i stykker. Rut gifter sig med charmøren Ove og får et barn. Ove fortsætter sit charmørliv i ægteskabet, som er ødelæggende for Rut, og hun forlader mand og barn for at gå på kunstakademiet.

Både for Gorm og Rut bliver den anden et vigtigt holdepunkt i tilværelsen, men deres tilfældige og sjældne møder bliver kejtede og underlig forkerte.

Fra det syvende møde i nutiden springer fortællingen tilbage til det første skæbnesvangre møde i barndommen. Derfra oprulles begges dramatiske liv - skiftevis med et kapitel til hver.

Skæbnerne skildres stramt og fint, begges ensomhed, nedture og succeser står usentimentale og klare for læseren, i en sammenhæng der aldrig bliver banal.

Det er ikke Dinas bog, men næsten.

Lindhardt og Ringhof, 2001. 430 sider

BogWeb - 15. august 2001