Et glas mælk, tak

Unge piger, der bliver lokket til vesten med løfte om arbejde, men ender som prostituerede, er det meget ubehagelige, men påtrængende emne for Herbjørg Wassmos nye roman.

"Nej, det må ikke være sandt", tænkte jeg flere gange, mens jeg læste Herbjørg Wassmos meget gribende og barske beretning om Dorte, som bliver lokket til Sverige for at arbejde.

Lad det være sagt med det samme, Herbjørg Wassmos nye roman er ikke nogen rar bog, men desværre tror jeg, det er en meget nødvendig bog, for temaet er uhyggelig aktuelt, nemlig den handel, der foregår med unge kvinder. Unge kvinder, der under falske løfter bliver lokket fra fattige forhold til rige lande, hvor de bliver tilbudt arbejde, men ender nærmest som sexslaver. Derfor er det en nødvendig bog, fordi den sætter fokus på et emne, som det ville være nemmere at fortrænge.

15-årige Dorte er født i Rusland, men efter faderens død er hun flyttet til Litauen sammen med sin mor og søster. De har svært ved at få det hele til at løbe rundt, så da Dorte en dag får tilbudt arbejde i Stockholm på en cafe, rejser hun hjemmefra uden at fortælle nogen det. Men alting går helt anderledes end hun har forventet. Hun bliver bragt til en hytte, hvor hun bliver voldtaget og mishandlet af en gruppe mænd, så voldsomt, at hun til sidst må til en læge for at blive syet sammen. Da hun er rask igen, fortsætter overgrebene. Hun bliver holdt som slave, hun har ikke kontakt til ret mange, og har bare at tage imod de mænd, som opsøger hende.

Det er ubærligt at læse, men det bliver værre endnu. Under en togtur træffer hun en mand, som siger, at han vil hjælpe hende og andre kvinder af hendes slags, men tør hun tro på ham? Der går de frygteligste historier om piger, som er forsvundet, efter at det lykkedes dem at melde bagmændene til politiet.

Dorte bliver efterhånden mere og mere mishandlet både på krop og sjæl, men de samtaler, hun fører med sin afdøde far, holder hende oppe, og – måske – aner vi ved slutningen af romanen, at der er et lille håb for Dorte, selv om hun for altid vil være præget misbruget.

Som sagt er det en bog, der næsten ikke er til at holde ud at læse, men Herbjørg Wassmos meget medfølende og egentlig stilfærdige beskrivelse af Dorte gør, at jeg alligevel holdt ud

Oversat af Annelise Ebbe. Lindhardt og Ringhof, 2007. 406 sider.