Forfatter
Herbjørg Wassmo
Herbjørg Wassmo er en af Norges mest læste forfattere med bøger, der er oversat til en lang række sprog. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen 'Vingeslag', men er mest kendt for sine mange romaner om kvindeskæbner med tunge temaer som skyld, skam, tab, kærlighed og svigt. Wassmo blander ofte barsk realisme med surrealistiske fragmenter.
Herbjørg Wassmo (f. 1942) var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 1981 for 'Huset med den blinde glasveranda', men fik den først i 1987 efter at have afsluttet romanerne om Tora med yderligere to bind ('Det stumme rum', 'Hudløs himmel'). Trilogien er udgivet samlet under titlen Tora trilogien og handler om pigen Toras liv i en bygd i det nordlige Norge med en barndom præget af fattigdom og misbrug, som sætter voldsomme og varige spor i hendes sind.
Forfatteren er desuden særdeles kendt for trilogien om Dina ('Dinas bog', 'Lykkens søn' og 'Karnas arv'), en ganske anden historie, selv om der er fællesnævnere i forhold til Tora bøgerne, hvad angår miljø, temaer og dramatik. Trilogien blev filmatiseret i 2002 med titlen 'Jeg er Dina' og handler om stærke lidenskaber, voldsomme dødsfald, magt og skyld i skildringen af den viltre og utæmmelige Dinas liv og opvækst i 1800-tallets Nordnorge.
I flere af sine seneste romaner har Wassmo inddraget selvbiografisk materiale om sit eget liv og egen slægt. Den autobiografiske roman Disse øjeblikke omhandler forfatterens opvækst med overgreb, tidligt moderskab og et ulykkeligt ægteskab. Fortællingen om Herbjørg Wassmos liv er fortællingen om en kvinde, der vokser op i et traditionelt nordnorsk samfund under datidens forventninger og begrænsninger i et hjem med en glædesløs stemning.
Forfatterens tilværelse er således formet af samfundets vilkår med begrænsede handlemuligheder for en ung kvinde. Hun blev tidligt gravid og forlod sit barn for at gå i gymnasiet i en anden by. Senere læste hun til lærer, mens sønnen voksede op hos sine bedsteforældre. Allerede i ungdommen læste Wassmo meget og skrev digte i smug, som hun indsendte til aviser og blade. I romanform serveres historien om Herbjørg Wassmos liv og vej mod en international forfatterkarriere, og den giver en forståelse for nogle af forfatterskabets vigtige og tunge tematikker som skyld, skam og svigt.
Foto: Rolf M. Aagaard / Norsk Gyldendal
Portrættet er skrevet af Barbara Rugholm
Herbjørg Wassmo er en af Norges mest læste forfattere med bøger, der er oversat til en lang række sprog. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen 'Vingeslag', men er mest kendt for sine mange romaner om kvindeskæbner med tunge temaer som skyld, skam, tab, kærlighed og svigt. Wassmo blander ofte barsk realisme med surrealistiske fragmenter.
Herbjørg Wassmo (f. 1942) var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 1981 for 'Huset med den blinde glasveranda', men fik den først i 1987 efter at have afsluttet romanerne om Tora med yderligere to bind ('Det stumme rum', 'Hudløs himmel'). Trilogien er udgivet samlet under titlen Tora trilogien og handler om pigen Toras liv i en bygd i det nordlige Norge med en barndom præget af fattigdom og misbrug, som sætter voldsomme og varige spor i hendes sind.
Forfatteren er desuden særdeles kendt for trilogien om Dina ('Dinas bog', 'Lykkens søn' og 'Karnas arv'), en ganske anden historie, selv om der er fællesnævnere i forhold til Tora bøgerne, hvad angår miljø, temaer og dramatik. Trilogien blev filmatiseret i 2002 med titlen 'Jeg er Dina' og handler om stærke lidenskaber, voldsomme dødsfald, magt og skyld i skildringen af den viltre og utæmmelige Dinas liv og opvækst i 1800-tallets Nordnorge.
I flere af sine seneste romaner har Wassmo inddraget selvbiografisk materiale om sit eget liv og egen slægt. Den autobiografiske roman Disse øjeblikke omhandler forfatterens opvækst med overgreb, tidligt moderskab og et ulykkeligt ægteskab. Fortællingen om Herbjørg Wassmos liv er fortællingen om en kvinde, der vokser op i et traditionelt nordnorsk samfund under datidens forventninger og begrænsninger i et hjem med en glædesløs stemning.
Forfatterens tilværelse er således formet af samfundets vilkår med begrænsede handlemuligheder for en ung kvinde. Hun blev tidligt gravid og forlod sit barn for at gå i gymnasiet i en anden by. Senere læste hun til lærer, mens sønnen voksede op hos sine bedsteforældre. Allerede i ungdommen læste Wassmo meget og skrev digte i smug, som hun indsendte til aviser og blade. I romanform serveres historien om Herbjørg Wassmos liv og vej mod en international forfatterkarriere, og den giver en forståelse for nogle af forfatterskabets vigtige og tunge tematikker som skyld, skam og svigt.
Foto: Rolf M. Aagaard / Norsk Gyldendal
Portrættet er skrevet af Barbara Rugholm