Bog

Den store bog om naturkunst

Af (
2024
)

Anmeldelse

Den store bog om naturkunst

07 jun.24

Et overflødighedshorn af kreative, flotte og sjove ideer til at lave kunst af naturens materialer. 

Yuval Zommer står bag adskillige smukke bøger om havdyr, blomster og fugle. I ’Den store bog om naturkunst’ udfolder han 22 vidunderlige idéer til børn og deres voksne, så de sammen kan bygge de fineste figurer af naturmaterialer og evt. kasserede materialer. Man kan finde byggematerialer allevegne; på stranden, i skoven, parken eller i byen. Til en begyndelse handler det om at samle en masse forskellige naturskatte, så man rigtig kan slippe fantasien løs.

Man kan eks. bygge bladinsekter vha. pinde, kogler, tørrede blade, lave vinger af ahornblade, små kviste, lim og kugleøjne. Så kan man sammen bygge de fineste insekter på alle mulige måder, og efterfølgende også tegne deres levesteder. Hver dobbeltside sluttes med en eller to faktalinier om, hvad der gør insekter særlige.

På samme måde viser Yuval Zommer, hvordan man kan bygge gopler, søheste, ugler, slanger, samt mange andre spændende dyr og planter. Alle projekter har deres udgangspunkt i naturen, og alle slutter med en kort faktaboks om dyret eller planten.

Jeg har læst flere billedbøger af Yuval Zommer. Han er en helt fantastisk illustrator, hvis bøger vidner om stor kærlighed til naturen, hvilket skinner igennem i både fortællinger og billeder. Med ’Den store bog om naturkunst’ tager han sin kærlighed til naturen et skridt videre, og opfordrer familier til at gå ud og opleve naturen finde ting og bygge små hyldestuniverser til den sammen med børn fra ca. 3 år.

Hans bog lander perfekt i en tid, hvor mennesker ofte søger skoven eller stranden for at finde ro og dyrke samværet og samle på gode oplevelser.

Bogdetaljer

Forlag
Mammut
Oversætter
Jonas Sahl Hollænder
Faustnummer
138478718
ISBN
9788794214391
Antal sider
62

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer