Den rene satan

Den sønderjyske forfatter Gynther Hansen gransker grænselandets sjæl I sit forfatterskab. I "Den rene satan" kommer en grum fortid op til overfladen.

"Den rene satan"er hans første kriminalroman, og hvor godt har man næsten lov til at slippe fra det første gang?!

Gynther Hansen disker op med hurtige dialoger, uventede drejninger og fornemme miljøbeskrivelser af et lille bysamfund i nærheden af Aabenraa.

Trods sit genreskift holder Gynther Hansen fast i sine mennesketyper fra det sønderjyske grænseland. Romanen bliver en opklaring af en forbrydelse, der har rødder tilbage i Anden Verdenskrig.

Eneboeren Terkel Abrahamsen bliver myrdet på bestialsk vis i sit hjem i landsbyen Vrangkær, der ligner det Varnæs, hvor Gynther Hansen selv er født og opvokset i en hjemmetysk familie.

Indbyggerne holder godt øje med hinanden i det lille samfund, men en enkelt skiller sig ud. Kriminalpolitiet kaster hurtigt mistanken på Job Lehfeldt, der har aner i Grundhof i Sydslesvig. Job Lehfeldt giver sig ud for at være dansk sydslesviger, men under den falske identitet gemmer sig en grum fortid som én af dem, der havde blod på fingrene i koncentrationslejren Stutthof.

Mens kriminalpolitiet kredser om Job Lehfeldt, stifter læseren bekendtskab med tysksindede sønderjyder, der langt fra har gjort op med deres fortid. De lokale i Vrangkær åbner sig langsomt over for betjentene fra Aabenraa. Alle har noget på nogen.

Efterforskningen fører betjenten Lukas til sindssygeanstalten i Slesvig, hvor han på bogens allersidste sider svæver mellem liv og død. På få sider dukker nazisternes ugerninger op i nutiden i et Tyskland, hvor der stadig er mange, der dækker over hinanden.

Fallenter

Hvor læseren i Gynther Hansens romantrilogi om drengen Ernst mødte mennesker i opslidende konflikter mellem tro og tvivl, magt og afmagt, er de personlige skyldfølelser og eksistenskriser gem væk i "Den rene satan". Vi møder derimod et par af Det tredje Riges menneskelige fallenter, der er fuld af lede ved sig selv og alt andet. To afstumpede mennesker, der forgæves søger svar i det meningsløse.

Det kan nok være lidt vanskeligt at se, hvorfor Job Lehfeldt skal hedde Job til fornavn. Det kan vel næppe være det Jobsmotiv, som Gynther Hansen tidligere har brugt i sine novellesamlinger. Dertil virker han hen imod romanens afslutning for afstumpet.

God kontrast

Anmelderen har haft det lidt svært med Gynther Hansens lange og knudrede sætninger i hans tidligere romaner - selv om de har haft deres begrundelse. I "Den rene satan" kommer de lange passager til deres ret som det aflad, de er for de fyldte hjerter. Men de lever også af kontrasten til kriminalromanens lette dialoger.

Efter dette mesterværk er det svært at tro, at Gynther Hansen har tømt grænselandet for gode historier.

Gynther Hansen Den rene saten, 196 sider (Samleren).