Den gustne hest

En lille perle fra dronningen af krimier, hvor ondskaben lurer lige om hjørnet i det idylliske engelske landskab.

I denne lidt atypiske krimi fra mesteren Agathe Christie, bliver fader Gorman tilkaldt til en døende kvindes sidste bekendelse. Kvinden giver fader Gorman en liste med navne, og hun beder ham om, at ”det skal stoppes”. Da faderen senere på aftenen bliver myrdet, aner politiet uråd, da de finder listen.

Parallelt i historien møder vi historikeren Mark Easterbrook, som også har sit mysterium at slås med. Han er tilsyneladende på sporet af en organisation af lejemordere. Sporet bringer ham til ”Den gustne hest”, hvor tre okkulte damer residerer. Er der tale om rendyrket mord, eller har han med det overnaturlige at gøre?

Romanen er skrevet sent i forfatterskabet, og vi møder da også nogle gamle kendinge fra tidligere romaner. Dem mest kendte er nok den excentriske forfatter Ariadne Oliver.
Men der er altså ikke tale om hverken en Poirot eller Marple roman.

Som altid får Christie det hele til at gå op på den mest uigennemskuelige måde. Man har sine gæt undervejs, men de er højst ukvalificerede og som regel forkerte. På den måde er der ikke noget nyt i denne roman.

Det er dog sjældent, at Christie har beskæftiget sig med det okkulte, som hun gør her. Med det okkulte følger også en ondskab, som til gengæld lurer i alle hendes bøger. Og som hovedpersonerne nærmest kan mærke er til stede. Det er den også her.

Jeg er stor fan af Poirot og Marple og savnede dem lidt undervejs. Easterbrook gør et godt job, og der er da også lidt romance til at pifte lidt op. Men som altid sejrer Christie i målet, og det gør hun også her.

Så til alle Christie-fans og alle jer andre, som nyder et godt plot: Læs den!