Bog

Casper

Af (
2020
)

Anmeldelse

Casper

05 feb.21

Casper Christensen har levet et tumultarisk liv på første klasse og givet Martin Kongstad adgang til det hele. Det er der kommet en meget anderledes og læseværdig biografi ud af.

Fra starten af projektet har præmissen været fuld åbenhed. Kongstad kunne spørge om alt, få adgang til dagbøger og andre vigtige dokumenter og kontakte både venner og uvenner.

Kongstad har grebet tilbuddet og er virkelig gået til stålet, så bogen fremstår som et meget ærligt og nuanceret portræt af en karriere, der er gået over børnefjernsyn, stand-up og sitcoms over det legendariske Tæskehold til filmbranchen med både egenproduktioner som Klovn-filmene, samarbejde med de tunge drenge i Los Angeles. Nu er hovedpersonen landet som veganer i et mere roligt leje med hovedvægt på familielivet.

Der har været masser af penge involveret undervejs, og mange er gået til sprut og en overgang også stoffer, men hovedpræmien var det enorme bryllup, han fejrede med Isabel.

Hovedpersonen fremstår som en manisk arbejdsnarkoman med sprudlende energi og storproducent af ideer, men også kompromisløs, hvad der et par gange er ved at få hele biografi-projektet til at kuldsejle, hvor Kongstad ikke lever op til Christensen forventninger.

Martin Kongstad er blandt meget andet madanmelder, blandt andet på Radio24Syv med programmet 'Bearnaise er løvernes konge', der er fortsat som podcast, så deres fælles måltider får også kloge ord med på vejen.

Det er en meget læseværdig, tankevækkende og usædvanlig bog, hvor forfatteren indgår aktivt. Kongstad stiller dybdeborende spørgsmål til både hovedpersonen og alle de, der har omgivet ham som Frank Hvam og andre nuværende eller tidligere kolleger og familiemedlemmer. Alle er alle meget åbne og direkte, så vi er så langt fra de traditionelle kendis-biografier med skønmaleri og mikrofonholderi, som man næsten kan komme. 

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
48884997
ISBN
9788740040906
Antal sider
337

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer