Breve fra Maria

Oprigtig, hudløs og ægte erindringsroman om kærlighed, talende træer, Plutos magt, musik, troen på sig selv og et talende ikon. Hjerte, hvad vil du mer´?

Lad det være sagt med det samme: Jeg er simpelthen mega-fan af Majbritte Ulrikkeholms litterære frembringelser! Det er ren terapi for mig at læse hendes bøger, og jeg formår knap at sætte ord på, hvad det er, der gør det. Måske er det hendes ligefremme måde at fortælle om alt det, som netop ikke er ”ligefremt”. Måske er det hendes fuldstændig oprigtige accept af, at der er mere mellem himmel og jord. Eller måske er det hendes underfulde evne til at få selv det mest jordnære og hverdags-agtige til at blive til noget æstetisk og sublimt. Ved nærmere eftertanke: Det er nok alle tre dele – og flere til.

I erindringsromanen ”Breve fra Maria”, som er hendes tredje indenfor dén genre, oplever Majbritte, hvordan et sammenbrud åbner for en åndelig kanal, som gør det muligt for selveste Jomfru Maria at belære hende om kærlighedens væsen. Marias vise ord bliver til gennem Majbrittes egne fingre, da det er hende selv, som nedfælder dét, hun senere vælger at kalde ”breve fra Maria”. Af samme grund kunne man få den tanke, at det rent faktisk er Majbritte selv, der er ophavskvinde til brevene, og det er det måske også. For er det ikke sådan, at når man er allermest skrøbelig rent mentalt, er man samtidig allermest modtagelig for åndelige input?! Sindet prøver at redde sig.

Majbritte har af en astrolog fået at vide, at hun må være forberedt på det ultimative sammenbrud – alt omkring hende skal gå under for derefter igen at rejse sig som en fugl Fønix af asken. Og ganske rigtigt: Moderen, som Majbritte har haft et mildest talt kompliceret forhold til, dør. Hendes kæreste har brug for luftforandring. Biler og hårde hvidevarer brænder sammen. Rummet, hvor hun skriver sin musik, bliver vandskadet.

Majbrittes vej gennem dette morads af ødelæggelse bliver, set med mine øjne, hendes evne til at være lydhør overfor alt det usynlige, som på sin særegne måde giver os mennesker beskeder og tegn – og som vi alt for ofte negligerer. Heldigvis minder bøger som denne os om, at vi kan åbne os og modtage disse beskeder… hvis vi vil. Jeg vil!