Bog

Begyndelsen

Af (
2016
)

Anmeldelse

After 5 - Begyndelsen af Anna Todd

23 aug.17

Genoplev Tessa og Hardins stormomsuste forhold fra helt nye vinkler i den søde, delikate opfølger på After-serien.

’Begyndelsen’ er en både sjov og spændende måde at afrunde en serie på. Man skal ikke forvente nye kapitler i Tessa og Hardins – tilsammen kaldet Hessa - dramafyldte forhold, men forfatteren vækker dem til live igen med nye fortællervinkler. Hardin, Natalie, Molly, Melissa, Zed, Landon med flere kommer til orde med deres egen versioner af fortællingen, og den måde de oplevede den på. Frygt ikke kedelige gentagelser, der er masser af nyt stof, der supplerer den oprindelige After-serie. Nu forstår man bedre de forskellige karakterers bevæggrunde for at være bitches, svigtende fædre eller forsmåede kærester.

Dette er super underholdende læsning med positive overraskelser indlagt i historien. Har du Hessa abstinenser, er bogen her en god måde at dulme dem på. For der er noget ved hele serien om Tessa og Hardin, der gør at du vil have mere. Mere drama, flere afsløringer - og selvfølgelig ønsket om at alt bliver godt i mellem dem til sidst. Og det er lige præcis hvad ’Begyndelsen’ grundlæggende lever op til. Her får du lidt af det hele og mere til. Bogen holder, hvad den lover og efterlader indtrykket af at et episk kærlighedsforhold, der nu endelig er i perfekt harmoni -  i hvert fald efter Hessa målestok.

Bogdetaljer

Secondary title
After #5
Forlag
People'sPress
Oversætter
Nana Baaner Klitgaard
Faustnummer
52569680
ISBN
-6549
Antal sider
315

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer