Begærets ret

Den sydafrikanske forfatter Andre Brink ( f. 1935) blev internationalt kendt for sin modstand mod det apartheidsystem, som det hvide afrikaanske mindretal, han selv tilhører, var ansvarlige for. Den samfundsmæssige baggrund er fundamentet i hans forfatterskab, og i romanen "Begærets ret" bliver vi placeret midt i den sydafrikanske virkelighed nogle år efter det første demokratiske valg i 1994 - "dette berømte øjeblik, hvor vi efter sigende var blevet et demokrati, og hvor vores liv ændrede sig totalt, i det mindste i tre måneder", som Brink polemisk udtrykker det.

Bogens fortæller er den 65-årige tidligere universitetsbibliotekar Ruben Oliver, der som 62-årig mod sin vilje, men måske fair nok, er blevet førtidspensioneret for at give plads til en sort i overensstemmelse med landets nye politik. Han har været enkemand i 11 år og lever et ensomt og uengageret noteskrivende liv mellem bøger og musik, passet af husholdersken Magrieta, der foruden genfærdet Antje fra Bengalen fulgte med huset, da han købte det sammen med sin afdøde kone Rina 38 år tidligere. Han har to sønner, den ene er emigreret til Sydney og den anden på vej ud af landet. Ruben har haft et mindre hjerteanfald, og det bekymrer børnene, at han lever alene i det gamle faldefærdige hus, men først da naboen, der også stort set er hans eneste ven, brutalt overfaldes og myrdes, giver han efter for deres opfordring til som en betryggelse at lade en logerende flytte ind. Det er den unge 29-årige Tessa, der virker som en katalysator, og nu er huset ikke bare hjemsøgt af det 300-årige genfærd, men også af Rubens egne genfærd, og i erindringsglimt løftes sløret mere og mere for sandheden om ægteskabet med Rina, ikke kun for læseren, men også for Ruben selv.

Men Tessa bringer ikke kun skeletterne ud af skabet, men knytter også kontakten til den virkelighed, der ligger derude og trænger sig mere og mere på. Hun kommer og går som katten, der er sin egen, men - som Ruben selv beskriver det - slår hun hul på hans golde ensomhed og trænger ind i hans indelukkede liv og blotter hans sårbarhed og viser ham uden barmhjertighed en vej til kærligheden. Og det er ikke en fortælling med en "happy end", men en fortælling, der konkluderer begærets ret, en fastholdelse af et begær, der ikke tilfredsstilles, men genskaber virkeligheden for Ruben.

Andre Brinks roman er en fortælling om ensomhed og kærlighed - det er romanens "drive", men det er også en skræmmende beretning om Sydafrika efter apartheid præget af korruption, kriminalitet og vold. Det er Brinks velskrevne beretning om almenmenneskelige erfaringer i dette specielle sydafrikanske rum, der fanger én og holder én fast.

Lindhardt og Ringhof, 2000. 367 sider

BogWeb - 2. juli 2001