Ankomstens gåde

En forfatter ankommer til et sted i England i nærheden af floden Avon og ikke så langt fra Stonehenge. Han går tur, iagttager sine omgivelser og danner sig sine forestillinger om egnen.

På de næste ture ser han omgivelserne på en anden måde, han har fået større indsigt, og uroen ved ankomsten og det fremmede er blevet mindre. Det, han ser, får en anden betydning for ham, og han begynder at iagttage menneskene og specielt personen Jack, hvis karakteregenskaber og skæbne han reflekterer over og indvier læseren i.

Anden del af bogen følger forfatteren 20 år tilbage i tiden, hvor han knap 18 år gammel bryder op fra sin barndomsø Trinidad for at rejse til England for at blive forfatter. Vi følger hans iagttagelser på den lange rejse til London og hans ankomst til et London, der er ganske anderledes end det, han kender fra Dickens. Den erfarne forfatter ser tilbage på sin ungdom og reflekterer over de oplagte temaer til gode historier, han ikke så dengang, fordi "alt nyt bliver sat i relation til det kendte", og han vidste så lidt. Han fortæller om splittelsen mellem menneske og forfatter og vanskelighederne ved at finde frem til sit talent og sine temaer. Erkender, at han må finde sine indiske rødder, definere sig selv mere klart, for at kunne skrive. Er frem og tilbage mellem Trinidad og London flere gange, men Trinidad kan ikke længere holde ham fast, så der er kun London at vende tilbage til. 

I sidste del er han tilbage i England og bor på godset i nærheden af Stonehenge. Han har fundet ro og ser først rigtigt for første gang årstidernes skiften. Igen følger vi hans detaljerede og kloge betragtninger om omgivelserne, historien, livet, menneskene og sig selv.

V.S.Naipaul modtog i 2001 årets nobelpris i litteratur "for at have forenet indsigtsfuld fortælling og ukorrumperbart skarpsyn i værker, som tvinger os til at se tilstedeværelsen af undertrykte historier".

Denne begrundelse passer ganske pænt på "Ankomstens gåde", som udkom første gang på engelsk i 1987. Den er præget af sin tid og virker lidt gammeldags i skildringen af England dengang. Men den er værd at læse for sit flotte sprog og den nærmest etnografiske beskrivelse af detaljer, der ændrer sig ved gensynet og igen ved viden og erfaring. Beskrivelsen af den unge mands opbrud fra Trinidad og hans følelser og udvikling er vedrørende og nærmest tidløs.

Derudover giver bogen en fin forståelse for indvandrerens følelser, hudløsheden og sårbarheden. Den uro, der altid er ved at ankomme til noget nyt og fremmed, splittelsen mellem forskellige kulturer, det vanskelige ved at finde frem til sig selv. Samt det, der kan ske efter ankomsten "tabet af fantasiens gave, drømmen om fremtiden".

Bogen er en blanding af erindringer og refleksioner uden egentlig handling. Den kræver en læser, der giver sig god tid. At læse bogen er som en lang meditation, hvor man må give sig hen for at få udbytte. Den tilskynder til eftertanke.

Oversat af Kirsten Jørgensen. Gyldendal, 1990. 370 sider. 2. udgave 2002. Kr. 99,-

Læs mere om V. S. Naipaul
Læs mere om Nobelprisen i Litteratur