Alt er muligt

I en lille amerikansk by gør personerne i denne uimodståelige bog alt for at leve et godt liv, og den ene forbavsende fortælling afløser den anden.

Hvis man har læst forfatterens første bog Mit navn er Lucy Barton, er man rustet til at møde de mennesker, Lucys mor refererer til, da hun sidder ved sin datters sygeseng i New York med udsigt til Chrysler bygningen. 

Lucy Barton forlod byen Amgash og blev forfatter. Nu optræder hun i TV, og hendes bøger er udstillet i den lokale boghandel. En af personerne i denne bog, Patty, har læst Lucy Bartons selvbiografiske bog, og hun udtaler: "En sørgelig bog? Nej, jeg fik det bedre af at læse den, meget mindre alene".

Historierne fletter sig ind i hinanden. Der er megen sladder og erindringer om, hvem der boede hvor, hvilke børn de fik, og hvordan de klarede livet. I Amgash blev der arbejdet hårdt i majsmarker, sojabønnemarker og på kartoffelfarme. Mange var utroligt fattige, og det havde konsekvenser for børnene. Lucy Bartons familie var ”trash” og boede i en garage. Børnene fik ikke nok at spise og var udsat for overgreb. Udover fattigdommen var mændene traumatiseret af krige. Kvinderne accepterede deres traumer og holdt tilværelsen i gang i familier, hvor utroskab og brudte forhold var almindeligt.

Elizabeth Strout er en af mine favoritforfattere. De få titler, der findes på dansk, bærer man med sig gennem livet. Sprogligt skriver hun i en lavmælt tone, så man læser med eftertanke. Det er nærliggende at sammenligne med canadiske Alice Munro og hendes intense noveller samt Ida Jessen.

Jeg vil desuden også anbefale en anden amerikansk forfatter,Tara Westover. Hendes selvbiografiske bog udkom i år med titlen Oplyst. Hun voksede også op i en ”trash-familie" i Idaho, nærmest på en skrotplads.