Abbotts hemmelighed

Serien om den tidligere superagent har efter lidt startvanskeligheder fundet sit niveau. Hårdkogt aktion blandes med konspirationer og videnskab på fremragende vis.

David Garmark introducerede sin helte-figur Ditlev Martins i romanen ’Det fjerde menneske’, og inspirationen fra især Jason Bourne-universet (Ludlum) og konspirationsforfattere som Dan Brown var ganske tydelig. Garmarks første forsøg i genren var desværre ikke helt vellykket, men her i andet bind lykkes både historie og plot meget bedre, og resultatet er ikke alene tankevækkende, men også særdeles underholdende.

I Paris sætter en tidligere soldat ild til sig selv, og flere episoder med tidligere soldater følger snart efter. Alle selvmorderne led af de samme symptomer: Depressioner, følelsen af, at der var noget levende inde i deres hud og åbne væskende sår overalt på kroppen, men lægevidenskaben benægtede rigtigheden af deres symptomer.

I Paris bliver kommissær Rousseau sat på sagen, og han fornemmer hurtigt, at der er noget helt galt med det tilsyneladende selvmord. Han tager kontakt til Ditlev Martins, som efter sit fængselsophold nu er blevet løsladt og er rejst ned til sin forlovede i Italien. Ditlev kan stadig ikke huske særlig meget fra sin fortid, men han er forhippet på at leve et nyt liv, og han afviser i første omgang at hjælpe Rousseau. Forskellige begivenheder i Italien får dog Ditlev til at ændre mening, og sammen med sine bekendte fra historien om ”Det fjerde menneske”, vennen Jon-Erik og forskerne Dina og Pavia begynder de langsomt at få hold på den spegede sag.

Nogen har tilsyneladende foretaget eksperimenter på soldaterne, men hvem står bag, og hvad går det hele ud på, og i baggrunden er magtfulde mennesker klar til at gøre hvad som helst for at forhindre sandheden i at komme frem.

Vi er ovre i en genre, hvor udover de nævnte forfattere også Michael Chrichton har boltret sig, og området med videnskab, konspirationer og hemmelige planer bærer vel i sig selv stof til en interessant og spændende historie, og Garmark lader til at have fundet sin niche i dette spændingsfelt. Hans overordnede plot er stadig ganske nyt og forfriskende, men nu hænger alting meget bedre sammen, og især er der kommet meget mere substans på personskildringerne.

Overordnet set er bogen faktisk fremragende med fuld fart på handlingen, men også med plads til både humor og faktuel viden.

Noget tyder på flere bind i serien, og opretholdes standarden, bliver der noget at glæde sig til.