Blog
Goddag!
Jeg er blevet spurgt om jeg vil være ambassadør for Litteratursiden.dk – og samtidig skrive nogle blogindlæg til siden, og det har jeg sagt ja til. Jeg kiggede i forvejen tit på netsiden – og jeg har faktisk allerede en blog, – her – men på den skriver jeg ikke så meget for tiden. Som så mange andre bloggere er jeg rykket mere over på facebook, og det er nu en skam, for bloggen er og bliver noget andet, som jeg egentlig synes bedre om.
Her på siden er det jo nærliggende at skrive om de bøger man er ved at læse eller drømmer om at læse – og da jeg er forfatter kunne jeg selvfølgelg også skrive lidt om mine egne bøger. Jeg læser meget og jeg skriver meget – det er der i hvert fald ingen tvivl om. Lige nu er jeg så småt ved at pakke, fordi jeg snart skal to uger i skriveeksil på Hald Hovedgaard. Jeg fylder kufferten med bøger jeg drømmer om at læse. Andre Brétons Nadja fx, Hanne Ørstaviks nyeste roman, 48 rue Defacqz, som endnu ikke er kommet på dansk, Robert Musils Disciplen Törless' forvirringer. Musils bog udkom i 2009 på forlaget Basilisk, som har en bogklub jeg er medlem af. De udgiver også snart Sandor Marais: Dagbøger 1984-89, som jeg glæder mig meget til at få fingrene i.
Desuden skal jeg selvfølgelig have min computer og mine notesbøger med. Jeg skal bl.a. gøre en digtsamling færdig, som meget gerne skulle udkomme til foråret. Efterhånden er ret mange af mine bøger blevet færdige på Hald, så det er noget nær en katastrofe for mig, hvis der ikke er plads lige når jeg gerne vil derover – og det er der selvfølgelig ikke altid. Der er rigtig mange forfattere der nyder skrivefreden dér. Sidste år var jeg der to gange - første gang i januar for at gøre min roman Mordet på Halland færdig. Anden gang på St. Bogdag i august, hvor jeg læste op og ellers nød at gå rundt i den smukke park og høre oplæsninger og kigge på nye og antikvariske bøger. St. Bogdag er en årligt tilbagevendende begivenhed som jeg varmt kan anbefale bogelskere at opleve.
For øvrigt er jeg også ved at oversætte en svensk roman. Men den fortæller jeg mere om næste gang.

Kommentarer