Pia Juul

Alle min fasters ting er brændt. Min farmors stemme er så forandret i telefonen, da jeg tager den, at jeg ikke kender den. Hun siger heller ikke noget til mig, hun spørger efter min far. "Hvem er det?" spørger han, jeg ved det ikke. Han står med ryggen til rummet og ser ud i haven, min mor sidder på en stol og holder ham i den ene hånd, i den anden knuger han røret. Hans stemme er så underlig, på nippet til rasende. Jeg står og ser ind på dem og kan ikke regne ud hvad der er sket.

Sidste år udgav jeg romanen Mordet på Halland. Mit forlag, Tiderne Skifter, ligger i Læderstræde, og hver gang jeg i månederne inden udgivelsen skulle ind på forlaget gik jeg hen til udstillingsvinduet i Bøger & Kuriosa som ligger i samme gade. Jeg skulle lige se om BLIXs portræt af Herman Bang stadig hang der. En dag havde jeg spurgt derinde hvad det kostede, og da jeg absolut ikke ejede en krone var det dumt af mig at spørge.

Pia Juul skriver blog om sit hjemmebibliotek.

Ali Smith er en af de forfattere der gæster Louisiana de næste dage. Jeg har oversat hendes bog Pige møder dreng til dansk, og jeg skal tale med hende på Louisiana lørdag d.21 august kl. 14. Torsdag d. 19 august kl. 14.30 taler hun med Leonora Christina Skov.

I en af mine første blogposter her på litteratursiden nævnte jeg, at jeg var ved at oversætte en svensk roman, og jeg skrev faktisk at jeg ville fortælle om den senere. Siden er bogen udkommet. Den er på dansk kommet til at hedde Hans pige, og forfatteren hedder Karolina Ramqvist. Man kan læse om den her.

I går var der en artikel i Politiken – den kan læses i sin helhed hér.
Den havde overskriften 'Bestsellerisme' sætter oversat litteratur under pres – og handlede om de frie bogpriser.

Der stod blandt andet dette:

»Problemet er jo bare, at når du køber en bog på nettet, søger du som regel efter en bestemt bog, hvorimod du i en fysisk boghandel også ser en hel masse andre bøger«, siger Claus Clausen.

Jeg har skrevet en bog. "Hvornår skrev du den?" Jeg aner det ikke. Gennem lang tid, i bidder, i perioder og fra og til. Så pludselig for alvor, og så var det slut. Det vil sige, nu er den først forleden blevet til en bog med omslag, så det er på en måde først nu det skal begynde. Den udkommer d.23. april. På forsiden står der: Radioteateret, digte, Pia Juul. Den egentlige titel er meget længere og står på allerførste side af bogen:

RADIOTEATERET

Vi sender:

KOBLENZ

en digtsamling

af Pia Juul

Jeg anser Tove Ditlevsens Vilhelms værelse for at være en af de bedste nyere romaner der er skrevet på dansk. Jeg blev som ung meget overrasket over den frihed den var skrevet med, der var en lethed og en selvbevidst energi i den, som henrykte mig, da jeg læste den første gang. Jeg blev overrasket, fordi jeg troede jeg kendte forfatteren. Tove Ditlevsen var en af de få lyrikere man stiftede bekendtskab med i 1970ernes folkeskole der hvor jeg gik i skole. Hendes noveller mødte man også, ikke mindst En æggesnaps.

Vinden gik gennem haven i en blid og voldsom bevægelse. Det var sommerblæst, og vi frøs ikke. Jeg havde glædet mig i lang tid. Ikke til at det skulle være forbi, for jeg længtes allerede tilbage til det der var forsvundet, men jeg glædede mig bare til alle mærkedage, ethvert tegn på at noget var slut eller skulle begynde. Det var vores sidste skoledag, og vi havde alle sammen cyklet de seks kilometer fra skolen til Stenild. Der boede Christian i den gamle skole, jeg havde aldrig været der før, jeg var spændt på at se huset. De havde swimmingpool.

Egentlig er jeg i skriveskjul på Hald og havde ikke tænkt mig at skrive noget på bloggen før jeg kom hjem.

Jeg er blevet spurgt om jeg vil være ambassadør for Litteratursiden.dk – og samtidig skrive nogle blogindlæg til siden, og det har jeg sagt ja til. Jeg kiggede i forvejen tit på netsiden – og jeg har faktisk allerede en blog,  – her – men på den skriver jeg ikke så meget for tiden. Som så mange andre bloggere er jeg rykket mere over på facebook, og det er nu en skam, for bloggen er og bliver noget andet, som jeg egentlig synes bedre om.