Blog
Nyt bogshow er mere show end bog!
Det er mennesket bag bogen, som er i fokus i Cecilie Frøkjærs nye bogshow.
I aftes gik "Cecilies bogshow" i luften på TV 2 CHARLIE. Det er al ære værd at give bogen sit eget tv-program, men selve bogen kom dog i anden række. Det er et talkshow, som minder om tidens andre talkshows, men med en bog som anledning til at få et kendt ansigt i studiet.
Aftenens første gæst var Sara Blædel, og hun fortalte om sin kommende turné til USA, og den personlige historie bag Kvinden de meldte savnet, som har modtaget Gyldne Laurbær i år. Det var vældig rørende og underholdende, men bogen var blot afsæt for samtalen. Koblingen til bøgerne blev endnu løsere ved de tre næste gæster: Hjerneekspert Peter Lund Madsen gav tips til den perfekte herregarderobe i forbindelse med at han er model i en bog om herremode, Bent Fabricius-Bjerre fortalte om et liv med musik, og korrespondent Simi Jan fortalte, at hun var i gang med at skrive en skønlitterær bog.
Programmet var som sådant underholdende og med en veloplagt vært, men man fik ikke meget at vide om litteratur. Gad vist om programmet inspirerede kanalens faste seere til at læse bøger af og med de personer, som optrådte i programmet. Alt, som kan få flere til at læse litteratur, hilser jeg velkomment, og hvis formatet faktisk kan inspirere flere mennesker til at læse, er programmet vellykket på sine egne præmisser. Men jeg savnede den samtale, hvor værten får både forfatter og bog til at folde sig ud. Gerne med overraskelser undervejs, og uden bogtapet og støj fra publikum i baggrunden.
Programmet havde premiere 18.2. kl. 21.40. De næste onsdage kan man bl.a. opleve Helle Helle, Elsebeth Egholm, Leif Davidsen og, kendte mennesker med selvbiografier som Vigga Bro og fageksperter inden for mad og sundhed som Adam Price og Christian Bitz.

Kommentarer