Kierkegaard og livets mørke sider

Søren Kierkegaards værker er mere aktuelle end nogensinde. I en tid hvor stadig flere har ondt i livet, minder Kierkegaard os om, at eksistentielle kriser er en del af livet. Og at man bliver stærkere af dem.

Kierkegaard insisterer på, at vi skal stå ved de dæmoniske sider af os selv, fortvivlelse og angst, for at være i bevægelse og dermed opleve større dybde i livet.

Da jeg var i starten af 20’erne påvirkede det mig dybt at læse Kierkegaard, ikke mindst 'Enten-Eller' og 'Begrebet Angst'. Det var den litterære og psykologiske frem for den teologiske Kierkegaard, som fascinerede mig og satte spor i min tilgang til livets mørke sider. Han kredser netop om de store eksistentielle spørgsmål, man (som ung) står med: ”Hvem er jeg, og hvordan kan jeg være til stede i verden?”

Kan du genkende Spidsborgeren?
For Kierkegaard er det afgørende at vi ikke kan leve helt uden angst og fortvivlelse, da fortvivlelsen er det der gør, at vi kan udvikle os i livet. Den der fornægter fortvivlelsen som grundvilkår, kalder Kierkegaard for ”Spidsborgeren”, ham der har nok i sit gode job,  familien, mad og vin osv. Den magelige spidsborger negligerer alt i livet der har med svaghed, angst og det dæmoniske at gøre og oplever derfor heller aldrig for alvor dybde i sit liv. Selv om spidsborgeren skal ses som et udtryk for Kierkegaards kritik af samtidens biedemeierkultur, mener jeg også, den i høj grad er en figur, man kan se i dag.

Man kan sige, at tidens store fokus på livsstil – tænk bare på hvor meget livsstilstoffet fylder i aviser og tv sammenlignet med kulturstoffet – lægger op til, hvad der for Kierkegaard kendetegner spidsborgerens levevis og værdier. Måske er den, som Kierkegaard ville kalde en spidsborger på en måde endnu mere udbredt i dag : En, som dyrker det materielle og magelige, mens de mørke sider af tilværelsen skubbes til side eller dulmes med lykkepiller for at holde dem på afstand.

Angsten og friheden
Ifølge Kierkegaard er angsten et grundvilkår i eksistensen, der hænger sammen med, at vi opdager friheden og livets mange muligheder. 

I 'Begrebet Angst' beskriver Kierkegaard, hvordan angsten er knyttet tæt sammen med friheden. Friheden skal ses som en forholden sig til menneskets syntese af nødvendighed og mulighed. Nødvendighed er de givne omstændigheder, som mennesket er sat i og som det ikke kan ændre på, mens muligheden er alt det, som den enkelte kan forandre gennem frie valg. I uskyldighedstilstanden oplever mennesket muligheden for at forholde sig til syntesen af mulighed og nødvendighed. Det er denne oplevelse som medfører angst: ”angst er frihedens virkelighed som mulighed for Muligheden” lyder det hos Kierkegaard.

Ifølge Kierkegaard er det friheden, som trænger sig på i angsten, ansigt til ansigt med angsten er mennesket tvunget til at vælge. Forsøger det at undgå friheden, vil angsten blive større, idet bevidstheden om friheden som et af livets grundlæggende vilkår fortrænges. Angsten tvinger individet til at forholde sig til frihedens mulighed og selv forme sin fremtid - i øjeblikket. Ifølge Kierkegaard ophæves angsten gennem den kristne tro, idet der vil ske en bevægelse fra muligheden, som er uafgrænset, til den kristne virkelighed, hvor uendeligheden berører livet i øjeblikket.

Et af mine yndlingscitater fra 'Begrebet Angst' er hvor Kierkegaard beskriver forholdet mellem angst og frihed:” Således er Angst den frihedens Svimlen, der opkommer, idet Aanden vil sætte Synthesen, og Friheden nu skuer ned i sin egen Mulighed, og da griber Eendeligheden at holde sig ved. I den svimlen segner Friheden”.

Den unge mellem frihed og angst
Friheden er menneskets oplevelse af muligheden for at forme sig selv, og angsten er erfaringen af at have denne mulighed. Det er først ved at forholde sig til sine mangfoldige muligheder, dvs. gennem konkrete handlinger, at mennesket oplever sig selv som fri. Lige netop dette felt står unge i høj grad i med de mange muligheder og valg, de står overfor. Ikke mindst i dag.

Kierkegaard læses i stort omfang i filosofiundervisningen i gymnasiet i dag, og jeg håber at flere endnu unge i dag vil fordybe sig i Kierkegaards univers. Kierkegaards bøger har hjulpet ikke så få unge med at løse personlige, eksistentielle kriser ved at insistere på at man ikke skal løbe fra angsten, men blive i den. 

Da jeg som teenager talte med en veninde om hvilken musik vi lyttede til, når vi var triste, var vi vidt forskellige. Min veninde fortalte, at hun altid lyttede til let popmusik, der fik hende i godt humør igen, mens jeg altid lyttede til musik, der passede til den sindsstemning jeg befandt mig i. For mig viser det forskellen i tilgangen til livet – bliver du stående der, hvor det gør ondt, eller forsøger du at løbe væk hurtigst muligt. Kierkegaards ord kan hjælpe med at blive stående!

Foto: MMS/YAW