Blog
Debutanterne er bogmarkedets dynamoer!
Årets talentfulde debutanter er med til at skabe et rigt og mangfoldigt bogmarked nu og i fremtiden. Det må vi fastholde!
Det har været både overraskende, opløftende og bevægende at læse de værker, som kandiderer til at vinde Jørgen og Bodil Munch Christensens debutantpris, som Litteratursiden er med til at uddele. Jeg har æren af at sidde i prisudvalget sammen med bl.a. Anne-Marie Mai og Lars Bukdahl, og ikke så få gange har jeg fået fornemmelsen af både nerve og nødvendighed i disse vidt forskellige værker med hver sin stemme.
Er debutanterne truet?
Det er ikke nogen hemmelighed, at der (stadig) er mange lyrikere blandt debutanterne. I USA udgiver de etablerede forlag ikke længere ny lyrik som trykte bøger, og den udvikling kan godt gøre mig bekymret for, om vi med tiden vil se den samme tendens i Danmark, således at det store talent, der er at se i årets debutdigtsamlinger, på længere sigt må finde nye veje. Allerede nu ser man en tendens, der peger i retning af USA, da flere og flere debutanter, såvel lyrikere som prosaister, udgiver på enmands- og små forlag. Det betyder på den ene side, at der udkommer flere og flere værker af debutanter, fordi det med muligheden for selvudgivelser og alternative publiceringsformer bliver nemmere og nemmere at udgive, og den tendens vil uden tvivl være stigende. Bagsiden af medaljen er, at det er sværere at skabe opmærksomhed omkring sin udgivelse, når den kommer fra et lille forlag, for vi ved, at disse langtfra bliver anmeldt i samme omfang som dem, der udkommer på de store, etablerede forlag.
Jeg kan godt frygte, at tendenserne på bogmarkedet med færre og færre boghandlere og bestsellerismens dominans kan true denne mangfoldighed af stemmer i fremtiden. Debutanten har ofte et spirende talent og er således med til at sikre mangfoldigheden og kvaliteten på bogmarkedet på længere sigt. Ofte er debuten ikke forfatterens bedste værk, men i debuten vises et talent, som foldes ud i de kommende værker. Gode eksempler på dette er nogle af de tidligere vindere af prisen, Kim Leine, Lone Aburas og Asta Olivia Nordenhof.
Hvis det bliver vanskeligere at udgive en bog som debutant på et etableret forlag, vil det måske betyde, at forfatteren stopper karrieren, inden talentet udfoldes. Måske vil nogle forfattere så udgive bogen selv og ikke gå igennem den samme redaktionelle proces som et større forlag tilbyder. Denne proces skal man ikke undervurdere i forhold til at få talentet udviklet og udfoldet! Og selv om alle på sin vis kan udgive en bog i dag, kræver det mere af forfatterne på de små forlag, for man skal være god til at eksponere sig selv for at bryde frem, hvis ikke man har et stort forlag i ryggen.
Hvis vi på længere sigt mister de talentfulde debutanter, kan konsekvensen blive et mindre mangfoldigt bogmarked, hvor bestsellere og kolde kontanter bliver de (eneste) afgørende parametre!
Bibliotekerne må udvælge og formidle
Jeg mener, at vi som litteraturformidlere og biblioteker har et ansvar i forhold til at udvælge og formidle debutanter med henblik på at bevare det litterære vækstlag. På Litteratursiden vil vi fremover præsentere læserne for flere debutværker, som boghandlerne og dagbladene måske fravælger, fordi de kommer fra små forlag. Ikke mindst er det for mig at se en vigtig rolle for bibliotekerne at udvælge og vurdere i forhold til, at der ofte er stor forskel i kvalitet på debuter fra selvudgivere og så fra de små kvalitetsforlag, også kaldet small press.
På Litteratursiden vil vi gøre alt hvad vi kan for at støtte de nye talenter, og derfor er vi rigtig glade for det nye partnerskab om debutantprisen. Som en del af partnerskabet koordinerer vi arrangementer på bibliotekerne med de to prisvindere. Det giver læserne en enestående chance for at møde de to debutanter, og samtidig vil forfatterne møde nye læsere.
Debutantpriserne afsløres og uddeles d. 27. september i år til to yngre debutanter. Udvælgelse af værker til temaet og til debutantprisen er sket uafhængigt af hinanden.

Kommentarer