AfBarbara Rugholm
Redaktør
29 jul.15

Blog

Spis, læs...

Kommentarer

3 kommentarer
AfThomas Vang Glud
man, 03/08/2015 - 10:47

Jeg forvildede mig ind i Peter Adolphsen og Ejler Nyhavns fjollede digt-rundfart Katalognien på versefødder af så forskellig art som blankvers, klunterim mm. Den kan virkelig anbefales. Det er lyrik for folket, hvis man kan tåle en tosset omgang. Fx hedder Sonetten 'Lummerhuledvalen' og er en slet skjult henvisning til Inger Christensen. Begyndelsen af anden strofe er sigende for en god del af samlingen:

I Ejlers hummers morgenfede luft,
hvor al erindring smuldrer, og det hele,
i pibens sammenkrads af plantedele,
forvandler én til skamløs digtersjuft,

AfLotte Obbekjer
tor, 30/07/2015 - 13:35

Tja, ferien kan sætte sig på mange måder. Både i kalorier og lixtal.

Jeg er stressramt og ferien har været sådan lidt på trods. Det kunne lige lade sig gøre for mig at deltage. Jeg vidste at jeg nok ville komme til at tilbringe en del tid for mig selv, da omverdenen meget nemt går hen og bliver for stor og larmende. Så et helt bibliotek blev hevet med og ubevidst er jeg kommet til at medbringe bøger der i en eller anden grad for de flestes vedkommende har en fællesnævner: krig.....

På nær en enkelt, nej to, er de alle hjembragt fra mit sidste besøg hos min mor.

Den første er primært indtaget på den tyske motor- og landevej på vores vej mod den tysk-polske grænse. Elisabeth Lyneborg: Krigsdøtre. En meget interessant bog om to kvinder der hver især kæmper deres kampe, dels en kvindefrigørelseskamp og dels en kamp for en befolkningsgruppes ret til overlevelse i et område hvor de er uønskede. Der berettes meget lige ud og jeg er blevet en hel del klogere blandt andet om tyrkernes etniske udrensning af kristne armeniere i starten af forrige århundrede.

Næste udspil blev spist lidt hurtigere. Jeg havde glædet mig til mit ny indkøbte eksemplar af Kim Leine: Afgrunden.

Og hvilken afgrund. En fantastisk velskrevet bog. Og forfærdelig. Men jeg kunne ikke lægge den fra mig hvor grum den end var. Den passede ikke rigtig til min sindsstemning. Men læses skulle den. På en måde var det nærmest en lettelse at lægge den fra sig. 

Jeg tænkte at Nini Theilades fortælling om sit liv til Lone Kühlmann:Dansen var det hele værd, ville rette lidt op på balancen. Men måtte sande at den på sin side også havde en grum historie. En historie om et frygteligt ensomt barns opvækst. En ensomhed der leder ind i muligheden for et frirum via dansens bevægelser. Et frirum som hurtigt overtages af den ambitiøse Mors faste styring.

Nu vil jeg have noget kærlighed, tænkte jeg og stak hånden i tasken efter Jojo Moyes: Hende du forlod. Jo Tak skal du have, der stak jeg så hånden ind i et hvepsebo i form af grumme beretninger fra 1. Verdenskrigs, beretninger fra det af tyskerne besatte Frankrig. Jeg har blandede følelser for den bog. Den skulle nok have haft et par gennemskrivninger mere. 

Nå så var jeg selv skyld i næste runde, som dog mere var en beretning om at lukke en krig ned. Arne Øland: Hore unger og helligdage -tyskerbørns beretninger.

En gennem gang af love og regler før under og efter 2.verdenskrig til fastsættelse af faderskab, her specielt omkring de børn født af primært danske mødre og tyske fædre og nogle af disse børns genvordigheder for at finde ud af hvem deres biologiske far faktisk var. Her fremlægges materiale, der må have givet nogle politikere og embedsmænd røde ører. 

Næste opslag bliver Karen Marie Guldager: Ulven. Den er der vist også krig i.......

God rest Sommer 

tor, 30/07/2015 - 15:07

Som svar til af Lobbek

Tak skal du ha og tak for dine gode anbefalinger! Jeg ønsker også dig en god og stille sensommer måske med mindre krig. Guldager har jeg til gode, men mange anbefaler hendes Køge krønike

Log ind for at skrive kommentarer