Blog
Hurra for de små forlag
Der kan være mange grunde til, at forfattere vælger at udgive andre steder end på de store, kommercielle forlag. De seneste uger har debatten på Litteratursiden raset heftigt om selvudgivere vs. forfattere på etablerede forlag, men der findes også en andel del af det litterære landskab, som kalder på opmærksomhed i denne sammenhæng, nemlig de små, ikke-kommercielle forlag, som udgiver masser af kvalitetslitteratur.
De seneste år er der kommet rigtig mange små, eksperimenterende og ofte kunstnerdrevne forlag i Danmark. Og jeg må hylde alle de forlag, som for meget små midler holder hånden under de digtsamlinger og eksperimenterende værker, som ellers var blevet hjemløse på et bogmarked, som ingen vist kan være i tvivl om har blikket mere og mere stift rette på bestsellere og den dertilhørende dyrkelse af kändisforfattere. Der er mange forklaringer på den kommercialisering, der er sket på bogmarkedet de seneste år – blandt andet de frie bogpriser, ophævelsen af boghandernes monopol på bogsalg, bibliotekernes ændrede indkøbspraksis og digitaliseringen.
Men hvor mange forlag tidligere kørte efter det såkaldte gynger og karrusseller-princip, hvor man tjener det ind på bestsellerne, som man mister på den smalle litteratur (groft sagt), så er der en tendens til, at (stort set) alle udgivelser på de kommercielle forlag i dag skal kunne finansiere sig selv.
Og det er rigtig dårligt nyt for alle os, som hellere vil læse en digtsamling af en ukendt polsk forfatter end den nyeste udgivelse i den endeløse række af skandinaviske krimier. For udviklingen har nemlig betydet, at blandt andet poesien, den mere eksperimenterende litteratur og de oversatte værker (fra alt andet end Skandinavien og engelsksprogede lande) er ekstremt presset på det kommercielle bogmarked. Den tendens modarbejdes heldigvis meget insisterende fra et diverst landskab af små ikke-kommercielle forlag, som udgiver en god portion af de bøger, som tidligere typisk ville være udkommet på et kommercielt forlag. Samtidig eksperimenterer de med litteraturen, både hvad angår form, indhold og måder at distribuere den på.
For det er nemlig ikke kun situationen på bogmarkedet, der får forfattere til at udgive på de ikke-kommercielle forlag. En af de udgivelser, som optog mig mest sidste år, var den anerkendte danske digter, Lars Skinnebach, som udgav en bog på det lille forlag After Hand. Forfatteren, der har modtaget Montanas Litteraturpris og ellers har udgivet alle sine bøger på Gyldendal, udgav bogen ’Øvelser og rituelle tekster’ , som på flere måder kan siges at være ret eksperimenterende. Hver enkelt bog er illustreret og lavet i hånden af forfatteren selv. Samtidig blev den kun solgt ved én bestemt lejlighed i den lille uafhængige boghandel i Istedgade, og alle, som ønskede at købe bogen, skrev under på en kontrakt, hvor de forpligtede sig til ikke at købe andet end basale madvarer i nogle dage. Bogens tema er klimakrise, og det ønskede forfatteren skulle reflekteres både i bogens udtryk og måden at distribuere den på, og det lod sig altså bedst gøre i samarbejde med et uafhængigt forlag end med et stort traditionelt ét af slagsen.
Men det er jo også noget af det, som er med til at pirre mit samlergen, for jeg elsker simpelthen at få fingerene i de her bøger, som ikke lige står i Bog og Idé. Og det kræver ofte et meget opsøgende arbejde at få fat i disse udgivelser, som ofte kun distribueres via forlagenes hjemmesider, til oplæsningsarrangementer eller på udstillinger. Og det behøver faktisk ikke kun at være bøger i gængs forstand, en udgivelse kan lige så vel være en plastikpose med løsark, en æske med genstande eller sågar en beholder med ispinde, hvorpå der er skrevet digte (forlaget E+). Og så jeg også bemærket en vis forkærlighed for at udgive på anakronistiske medier som kassettebåndet eller noget så eksotisk i disse tider som en floppydisk.
Udgivelserne er ofte små kunstværker i sig selv. De fleste helt små forlag trykker bøgerne selv, og nogle syr dem sågar i hånden (bl.a. forlaget Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale). Ofte er bøgerne tilføjet elementer, der gør dem unikke, fx et nummer, et fingeraftryk (forlaget [FINGERPRINT]) eller forskellige forsider eller illustrationer, som gør bogen til et lille, unikt kunstværk i sig selv.
Der er en legesyge og trang til at eksperimentere, som jeg synes virker meget befriende i et litterært landskab, hvor dyrkelsen af bestsellerne og de sikre hits ikke altid levner plads til de store overraskelser. Jeg kan kun opfordre nysgerrige til at bevæge sig lidt ud i det litterære landskab, hvor man kan være heldig at finde mange anderledes og måske overraskende litterære oplevelser.
Ps. Og det er altså også muligt at finde mange af de her udgivelser – også de helt smalle og obskure – på nogle af landets biblioteker. På seks københavnske biblioteker har man lavet et såkaldt Demotek, som præsenterer og udlåner udgivelser fra små gør-det-selv forlag, og værkerne kan også lånes gennem bibliotek.dk. Og på Åby Bibliotek i Aarhus har en ildsjæl af en bibliotekar samlet en reol med fantastiske, sjove, sære og interessante værker og bogobjekter primært fra de ikke-kommercielle forlag. Så hvis man ikke har mod på at tage turen ud på det litterære sideveje selv, kan man i hvert fald starte på der.
Billede: Forlaget E+, Troels Skov Nielsen 'Klarsyn '.
Der kan være mange grunde til, at forfattere vælger at udgive andre steder end på de store, kommercielle forlag. De seneste uger har debatten på Litteratursiden raset heftigt om selvudgivere vs. forfattere på etablerede forlag, men der findes også en andel del af det litterære landskab, som kalder på opmærksomhed i denne sammenhæng, nemlig de små, ikke-kommercielle forlag, som udgiver masser af kvalitetslitteratur.
De seneste år er der kommet rigtig mange små, eksperimenterende og ofte kunstnerdrevne forlag i Danmark. Og jeg må hylde alle de forlag, som for meget små midler holder hånden under de digtsamlinger og eksperimenterende værker, som ellers var blevet hjemløse på et bogmarked, som ingen vist kan være i tvivl om har blikket mere og mere stift rette på bestsellere og den dertilhørende dyrkelse af kändisforfattere. Der er mange forklaringer på den kommercialisering, der er sket på bogmarkedet de seneste år – blandt andet de frie bogpriser, ophævelsen af boghandernes monopol på bogsalg, bibliotekernes ændrede indkøbspraksis og digitaliseringen.
Men hvor mange forlag tidligere kørte efter det såkaldte gynger og karrusseller-princip, hvor man tjener det ind på bestsellerne, som man mister på den smalle litteratur (groft sagt), så er der en tendens til, at (stort set) alle udgivelser på de kommercielle forlag i dag skal kunne finansiere sig selv.
Og det er rigtig dårligt nyt for alle os, som hellere vil læse en digtsamling af en ukendt polsk forfatter end den nyeste udgivelse i den endeløse række af skandinaviske krimier. For udviklingen har nemlig betydet, at blandt andet poesien, den mere eksperimenterende litteratur og de oversatte værker (fra alt andet end Skandinavien og engelsksprogede lande) er ekstremt presset på det kommercielle bogmarked. Den tendens modarbejdes heldigvis meget insisterende fra et diverst landskab af små ikke-kommercielle forlag, som udgiver en god portion af de bøger, som tidligere typisk ville være udkommet på et kommercielt forlag. Samtidig eksperimenterer de med litteraturen, både hvad angår form, indhold og måder at distribuere den på.
For det er nemlig ikke kun situationen på bogmarkedet, der får forfattere til at udgive på de ikke-kommercielle forlag. En af de udgivelser, som optog mig mest sidste år, var den anerkendte danske digter, Lars Skinnebach, som udgav en bog på det lille forlag After Hand. Forfatteren, der har modtaget Montanas Litteraturpris og ellers har udgivet alle sine bøger på Gyldendal, udgav bogen ’Øvelser og rituelle tekster’ , som på flere måder kan siges at være ret eksperimenterende. Hver enkelt bog er illustreret og lavet i hånden af forfatteren selv. Samtidig blev den kun solgt ved én bestemt lejlighed i den lille uafhængige boghandel i Istedgade, og alle, som ønskede at købe bogen, skrev under på en kontrakt, hvor de forpligtede sig til ikke at købe andet end basale madvarer i nogle dage. Bogens tema er klimakrise, og det ønskede forfatteren skulle reflekteres både i bogens udtryk og måden at distribuere den på, og det lod sig altså bedst gøre i samarbejde med et uafhængigt forlag end med et stort traditionelt ét af slagsen.
Men det er jo også noget af det, som er med til at pirre mit samlergen, for jeg elsker simpelthen at få fingerene i de her bøger, som ikke lige står i Bog og Idé. Og det kræver ofte et meget opsøgende arbejde at få fat i disse udgivelser, som ofte kun distribueres via forlagenes hjemmesider, til oplæsningsarrangementer eller på udstillinger. Og det behøver faktisk ikke kun at være bøger i gængs forstand, en udgivelse kan lige så vel være en plastikpose med løsark, en æske med genstande eller sågar en beholder med ispinde, hvorpå der er skrevet digte (forlaget E+). Og så jeg også bemærket en vis forkærlighed for at udgive på anakronistiske medier som kassettebåndet eller noget så eksotisk i disse tider som en floppydisk.
Udgivelserne er ofte små kunstværker i sig selv. De fleste helt små forlag trykker bøgerne selv, og nogle syr dem sågar i hånden (bl.a. forlaget Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale). Ofte er bøgerne tilføjet elementer, der gør dem unikke, fx et nummer, et fingeraftryk (forlaget [FINGERPRINT]) eller forskellige forsider eller illustrationer, som gør bogen til et lille, unikt kunstværk i sig selv.
Der er en legesyge og trang til at eksperimentere, som jeg synes virker meget befriende i et litterært landskab, hvor dyrkelsen af bestsellerne og de sikre hits ikke altid levner plads til de store overraskelser. Jeg kan kun opfordre nysgerrige til at bevæge sig lidt ud i det litterære landskab, hvor man kan være heldig at finde mange anderledes og måske overraskende litterære oplevelser.
Ps. Og det er altså også muligt at finde mange af de her udgivelser – også de helt smalle og obskure – på nogle af landets biblioteker. På seks københavnske biblioteker har man lavet et såkaldt Demotek, som præsenterer og udlåner udgivelser fra små gør-det-selv forlag, og værkerne kan også lånes gennem bibliotek.dk. Og på Åby Bibliotek i Aarhus har en ildsjæl af en bibliotekar samlet en reol med fantastiske, sjove, sære og interessante værker og bogobjekter primært fra de ikke-kommercielle forlag. Så hvis man ikke har mod på at tage turen ud på det litterære sideveje selv, kan man i hvert fald starte på der.
Billede: Forlaget E+, Troels Skov Nielsen 'Klarsyn '.
Kommentarer