Digte kan virke som en trussel om ufattelig kedsomhed – private skriblerier og mystiske gåder. Intellektuel matematik slipper man for hos Peter Laugesen (1942), der i sin udgivelse, 'Diva Nord' (2004), veksler frit mellem temaer, som må vække genkendelse hos hr. og fru hvem som helst. Vi får små, flotte indramninger af årstiderne.
Vrede udfald imod den danske krig i Irak, og islams rolle som syndebuk i Danmark. Der er rim og remser, og rendyrkede erindringsdigte om vennen Dan Turéll. De kommunistiske platheder i 70´erne får et los i røven, og dertil kommer mere klassiske sager om digterens kamp med sproget og dets ideologiske faldgruber. Vi hører om dagligdagen i Brabrand uden for Aarhus, og om gåturene med hunden. Laugesen er en både humoristisk og melankolsk forfatter, en knastør digter, der søger at se og skrive tingene, som de er – uden omsvøb.
Fra outsider til hero
Siden 1960´erne har Laugesen produceret en uoverskuelig mængde tekster til bøger, blade, litterære oversættelser, tidsskrifter og musikudgivelser. Inspireret af de gale, vilde og berusede kunstnere har Laugesen altid haft det bedst i litteraturens udkantsområder.
Hans første bøger fra 1960-70´erne er ikke lettilgængelige, men giver et interessant indblik i mange af periodens mest originale eksperimenter og idéer. Det er anarkistisk anti-litteratur for fuld udblæsning med rødder i den europæiske avantgarde og den amerikanske beatlitteratur, ikke mindst Jack Kerouac (1922-1969). I 'Diva Nord' finder man også hilsner til de kunstneriske forbilleder, som absolut ikke er pæne duksedrenge. Det er alle dem, der har sagt nej – som sådan.
Laugesen har altid skrevet løs som en gal, men i de sidste 10-15 år er outsideren efterhånden blevet en slags legende i dansk litteratur. Nu bliver han fremhævet som én af sin generations største forfattere, hvilket nok også hænger sammen med en forsinket anerkendelse af forfatterskabets kvaliteter indenfor store dele af den litterære institution, dvs. forlagene, kritikerne, læserne, uddannelsessystemet m.m.
Først med det sene forfatterskab har Laugesen opnået mere generel accept. Den hashrygende flipper er blevet piberygende medlem af Det Danske Akademi, ja, han får pludselig kritikerpriser og optræder jævnligt rundt om i landet assisteret af forskellige musikalske konstellationer. Laugesen er en dygtig performer, og især digtene i det sene forfatterskab fortjener en rytmisk oplæsning.
Anarki i nyt toneleje
Alting har en pris, og i 'Diva Nord' kommenteres den nyvundne storhed flere steder ganske lakonisk – som i digtet "Bestseller”, der er adresseret direkte til DRs hedengangne tv-program om litteratur.
Men anerkendelsen er på sin vis forventelig. Den udspringer også af digtene, som simpelthen er blevet nemmere at gå til med årene. Laugesen arbejder stadig ud fra de samme grundpræmisser og idéer, men vreden er mere nedkølet, eller omsættes måske bare i et andet toneleje. Det anarkistiske digterjeg har altid været en fast bestanddel af Laugesens digteriske rollespil.
Her bare ét eksempel fra ”Diva Nord”:
Jeg trisser rundt
og har lukket for tv
kogt noget vand
og sat gryn i blød
Jeg tænker på Blake
og det kommende ny
kapitel af krigen
Jeg er ikke os
og ikke dem
hverken kapitalist
eller terrorist
bare anarkist
og helvedes trist
både hist og pist
over alt det der sker
og at der sker mer
hver eneste dag
Sådan er tonen for det meste i 'Diva Nord' med enkelte udbrud af højt humor, fjollerier og pludselig begejstring spredt rundt omkring i bogen. Hvert enkelt digt kan læses som selvstændige enheder. Men de fungerer samtidig som naturlige led i et større sammenhængende projekt med rødder i de mere eksperimenterende dele af 1960´- og 1970´ernes danske kunstscene.
Hvis man interesserer sig minimalt for moderne dansk lyrik, er Peter Laugesen en uomgængelig figur, og man kan passende starte i forfatterskabets seneste fase, eksempelvis i 'Diva Nord'.
Af cand.mag. Martin Toft
Kommentarer