Den afrikanske litteratur er begyndt at tage sin plads på verdenskortet, og du kan her få et overblik over, hvem du skal holde øje med.
Af Kirstine Sø Dieckmann
Den nigerianske forfatter Chigozie Obioma kom i 2015 med sin debutroman The Fishermen, og den blev mødt med ros fra både kritikere og læsere, og blev nomineret til The Man Booker Prize samme år. Obioma har studeret USA og arbejder der på nuværende tidspunkt, men er fra Nigeria, og romanen handler om hans hjemland. Det er en nærmest mytisk roman, der bærer præg af den tragediefortælling, vi kender fra grækerne; om at forsøge at løbe fra sin egen skæbne og blot forvilde sig dybere ind i dens net. Det er fortællingen om fire brødre, der udnytter at deres far er bortrejst til at tage på fisketur, en tur, der har større konsekvenser, end de kan forudse, og giver dem en profeti om vold og død, de ikke kan lægge bag sig.
D. 17. august udkommer bogen på dansk med titlen Vi Var Fiskere, og selv samme dag kan man opleve Obioma fortælle om sin roman til Authors in Aarhus’ event på Dokk1 i Aarhus kl. 19. Det er en helt unik chance for at møde en forfatter, der kun lige er begyndt at vise, hvad han kan, og som vi uden tvivl vil høre meget mere om i fremtiden.
Obioma er dog ikke den eneste afrikanske forfatter, der er værd at holde øje med, så hvis man mangler lidt inspiration til sin sensommerlæsning, eller hvis man ønsker at se lidt nærmere på det, der rører sig inden for afrikansk litteratur lige nu og de seneste år, så er her et nogle forslag.
Drømme i krigens tid af Ngugi wa Thiong'o
Thiong'o adskiller sig fra flere andre forfattere på denne liste – og Obioma selv – fordi han ikke skriver på engelsk, men derimod på Gikuyu, der tales af Kikuyu i Kenya, hvor Thiong'o er fra og stadig bor. Senere bliver hans værker oversat fra Gikuyu til Engelsk, gerne af ham selv. Thiong'o har skrevet en lang række værker, i mange forskellige genrer, og Drømme I Krigens Tid er én af to autobiografiske romaner, han har udgivet. I Drømme i Krigens Tid ser Thiong'o tilbage til sin barndom, fra sin fødsel i 1938 og frem. Det er dog også et tilbageblik på den tid, den kultur og det samfund, han var en del af, et samfund præget af kolonialisme, klassekamp og krig. Det er heller ikke kun en roman om Thiong'o, men også om hans familie og det miljø de befandt sig i. Hvis man er mere til fiktion, så har han udgivet en mangfoldighed af romaner, der (indtil videre) nok desværre mest findes på engelsk, specielt Wizard of the Crow kan anbefales.
Hvordan Man Tyder Luften af Dinaw Mengestu
Dinaw Mengestu er født i Etiopien, men har levet det meste af sit liv i USA, og han kom i 2010 med romanen How To Read the Air, der det næste år, i 2011, udkom på dansk med titlen Hvordan Man Tyder Luften. Flere forfattere på denne liste er i et eller flere af deres værker optagede af, hvad det vil sige at befinde sig mellem to kulturer og to verdener; hvad det vil sige at være både afrikansk og europæisk/amerikansk. Det er i høj grad dette tema, Mengestu tager op i Hvordan man tyder luften, der handler om Jonas, søn af Etiopiske immigranter, og følger ham på hans rejse for at genfinde forældrenes rødder i et forsøg på at finde ud af, hvem han er, og hvor han kommer fra. Det er en historie om hvordan en generation kan påvirke den næste, og om fiktionens magt til at give livet og tilværelsen mening. Det er en roman med en overvældende følelse af isolation og fremmedgørelse, helt ned til den ofte distancerede fortællerstemme. Et meget anderledes blik på den fremmedgørelse, der kommer af at tilhøre to verdener og tilhøre en familie i opbrud.
Åben By er en roman om psykiateren Julius, der efter at have mistet sin kæreste begynder at tilbringe sin tid med at vandre rundt i New York City og erindre, reflektere og tale med forskellige personer, han møder. Det er en roman, som fortælles udelukkende fra Julius’ perspektiv, den er begrænset til hans sind, og det giver den en indimellem klaustrofobisk og forvirrende karakter. Julius oplever blot verden, uden at forklare for meget eller sætte sine oplevelser i kontekst. Den er skrevet i et poetisk sprog, der passer perfekt til den tilstand Julius – og læseren – befinder sig i. Det er en tilstand af refleksion, hvor Manhattans ydre landskab, hvor Julius går rundt, giver ham anledning til at se dybere ind i sig selv. Julius bliver nærmest en flanør, en karakter, der observerer byen, og præsenterer os for mange af de eksistentielle spørgsmål, det moderne, urbane menneske - og specielt en fremmed i New York efter 9/11 - står over for. Julius deler Teju Coles egen nigerianske baggrund, og hans refleksioner tager ham også (mentalt) fra Manhattan til Afrika. Det er en smukt skrevet roman, der præsenterer en lang række temaer på en original, opsigtsvækkende måde.
Aya fra Yopougon af Marguerite Abouet
Abouet er fra Côte d'Ivoire (Elfenbenskysten), men flyttede som 12-årig til Frankrig med sin bror. Hun er forfatter til serien Aya fra Yopougon, der er en serie af grafiske romaner, der følger den 19-årige Aya. Aya er, som Abouet selv, fra Elfensbenskysten, og serien omhandler hendes oplevelser med kærlighed, uddannelse, job, familie og alt det andet en 19-årig må igennem. Mest af alt giver den et billede af et optimistisk, håbefuldt Afrika, forskelligt fra det billede, vi normalt bliver givet. Den viser os også hvor ens oplevelserne er for 19-årige piger, om så de kommer fra Afrika eller Europa. Det er en fortælling, der har humor, varme og et blik rettet mod fremtiden og alt det, den må bringe, og så er den meget smukt tegnet.
Arabisk Vemod af Abdellah Taïa
D. 2. marts i år gæstede Abdellah Taïa Aarhus til et Authors in Aarhus arrangement, hvor han bl.a. talte om sin roman Englene fra Frelsens Hær, der er et autobiografisk værk om både hans barndom i Marokko og hans senere rejse til Europa. Taïa er blevet et slags symbol for homoseksuelle i den arabiske verden, da han er den første (og indtil videre eneste) marokkanske forfatter, der åbent taler om at være homoseksuel. Det gør han både uden for og i litteraturen, og det kommer både op i Englene fra Frelsens Hær, men endnu mere fremtrædende er det i Arabisk Vemod, der i år er udkommet på dansk. Arabisk Vemod er delt op i fire dele, hvor Taïa frem for alt har fokus på kærligheden og seksualiteten; på den dybe, opslugende forelskelse, på seksualitet, på det han måtte stå igennem pga. sin seksualitet og på at finde sig selv gennem det andet menneske. Men Taïa skriver aldrig uden også at reflektere over det at eksistere mellem to verdener: Frankrig og Marokko, Afrika og Europa, og to sprog: Arabisk og fransk. Der er få forfattere lige nu, der skriver med samme ærlighed og refleksion som Taïa. Han skriver uden skam, med utrolig intelligens og fortæller historien om sit liv på en sådan måde, at det er svært at se den anden vej.
Den Lange Vandring: En drengesoldats erindringer af Ishmael Beah
Da borgerkrigen i Sierra Leone brød ud i 1991 var Ishmael Beah tvunget til at flygte. I flugten blev han separeret fra sin familie, og som blot 13-årig blev han rekrutteret som barnesoldat. Han blev reddet af UNICEF tre år senere, og Den Lange Vandring er hans erindringer om den tid han tilbragte som børnesoldat, og hans kamp for at vende tilbage til samfundet, til en verden uden krig og død, og forsøge at lægge sin fortid bag sig. Beah rejste i en periode rundt og fortalte om sine oplevelser og uddannede andre omkring, hvad det vil sige at være børnesoldat. Det er en barsk, voldsom fortælling, men også en fortælling, der giver et dybt nødvendigt indblik i et liv og en verden, som så mange af os hører om, men intet kender til.
Lilla Hibiscus af Chimamanda Ngozi Adichie
Chimamanda Ngozi Adichie brød for alvor igennem med romanen Americanah, der satte hende på det internationale litteraturkort, og så anbefalelsesværdig som Americanah er, så er hendes tidligere værker lige så interessante at se nærmere på. Hendes første roman var Lilla Hibiscus, der i modsætning til Americanah foregår primært i Nigeria, og følger den 19-årige Kambili, der vokser op med en manipulerende far, der misbruger både hende, hendes bror og deres mor både psykisk og fysisk. Det er en fortælling om familie, om vold, om seksualitet, om lykke, og om det mørke, der utvivlsomt må følge et liv, der er fyldt med misbrug. I sidste ende er det også en historie om at finde sig selv, om at rejse til et andet land, og forsøge at skabe et nyt liv; et tema som Adichie i meget høj grad tager op igen senere i Americanah.
Der sker rigtig meget blandt Afrikanske forfattere for tiden, og om så de er Ameriansk-Afrikanske, om de senere er flyttet til USA/Europa eller stadig bor i Afrika, så er der uden tvivl en stigende interesse for de værker, de kommer med. Den bredde, den nuance, og den kompleksitet, de kommer med, er ikke gået ubemærket hen. Det talent, vi ser hos forfatter som dem på denne liste, og den interesse, der er for bl.a. Chigozie Obioma og Chimamanda Ngozi Adichie, betyder at flere og flere romaner fra afrikanske forfattere oversættes til Dansk og Engelsk, og det kan jeg kun være taknemmelig for. Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvor vi er om 10 år.
Kommentarer