Siden sit gennembrud i 2015 har Chigozie Obioma nydt noget, der minder om himmelspræt i de store aviser verden over.
Af Mathias Bernbom
Dyster og virtuos
Kritikere såvel som forfattere har prist den unge nigerianers The Fishermen, og værkets dystre og ”mytiske” familieportræt fik bl.a. The New York Times til at hædre ham som den retmæssige arvtager til Chinua Achebe – Obiomas legendariske landsmand, hvis mest berømte værk Things Fall Apart kom i 1958 og trygt kan kaldes for en af de mest udbredte og elskede afrikanske romaner nogensinde.
Det er ikke små sko at fylde ud - men det ville i det hele taget være synd at sige, at det højragende og superlative ikke er gennemgående, når man læser igennem verdenspressens modtagelse af Chigozie Obioma.
Han var den yngste forfatter i Man Booker-prisens 2015-felt – blot 28, da han modtog nomineringen for en roman, som The Atlantic kaldte for ”unflinchingly dark” og ”a mythic story”, som dog alligevel formår at føles hjertevarm og menneskelig. Den fik desuden den somaliske forfatter og nobelprisnominerede Nuruddin Farah til at kalde ham for en af de mest lovende figurer i blandt den nye generation af afrikanske forfattere.
Det er altså ikke småting, som er blevet sagt inden for det sidste år - men det er heller ikke en roman, der er til at spøge med. Den rejser fra det humoristiske og ungdommelige med referencer til popkultur, til det ældgamle og uhyggelige med profetier og hævntogter.
Dødsmærket
I The Fishermen følger vi fire brødre, hvis far rejser nordpå til industribyen Yola. Moren er alene med hjemmet i Akure, som er Obiomas eget sydnigerianske fødested, og uden den gamle orden, der herskede under farens disciplin, åbner deres liv sig ud til en mørkere side af tilværelsen. Et sted med kvindelig, som skyller op på flodbredden og voldelige galninge, der kommer ud fra træerne. Abulu, en lokal sandsiger, ligger nøgen og sygdomsbefængt på jorden, da drengene kommer forbi ham på en skæbnesvanger fisketur. Af mystiske årsager kender han deres navne, og i næste øjeblik profeterer han, at den ældste bror (den 15-årige Ikenna) skal lide en voldsom død ved én af sine brødres hænder. Drengene flygter, men de har svært ved at undslippe Abulus ord, og over de næste 200 sider trevles familien op, galskaben nedstiger på byens tintage, og alt imens forløber voldsomme optøjer og borgerkrigslignende tilstande i romanens sideløbende plot om det drabelige politiske landskab i ’90ernes turmulte Nigeria.
D. 17. august 2016 udkom romanens danske oversættelse på Forlaget Klim, og den selvsamme aften kunne man opleve Obioma på Dokk1 i Aarhus. Læs mere om hans besøg her. Dagen efter gæstede han Louisiana Literature, og arrangementerne anbefalede enhver, som holder af stor nutidig litteratur og forfatterne, som producerer den verden over. For stor litteratur er præcis, hvad Vi var fiskere er. Obiomas sprog er karakteriseret af vidunderlige digressioner, som på ingen tid kaster historien fra coming-of-age-historiers mere letsindige territorie til de mørke dybder, hvor gamle tragedier har hjemme. Det er en fortælling om opbrud og om sammenhold, der truer med at synke i grus, og det første fra en forfatter, som efter al sandsynlighed kun lige er begyndt med at imponere.
Kommentarer