Både digte, noveller, romaner og genrehybrider er på shortlisten til Munch-Christensens debutantpris og kredser om emner som psykisk sygdom, familien, kroppen, krigstraumer og klimaet.
De seks forfattere er:
Anders Haahr Rasmussen: Det var ikke planen at købe kålroer
Joakim Vilandt: Cassandra
Theresa Salomonsen: Kast himlen i havet
Johanne Kirstine Fall: Der er altid nogen at befri
Shosha Raymond: Stillezone
Emma Bess: Mødre døtre søstre
Noget af det bemærkelsesværdige ved årets debutanter er mangfoldigheden og de mange eksperimenter med sprog og genre, og denne tendens ses også hos de bedste af debutanterne, som nu er shortlistet til Danmarks største debutantpris. Anders Haahr Rasmussens kogebogsroman Det var ikke planen at købe kålroer kombinerer finurligt de to genrer, og det er der kommet en både charmerende, ironisk og nytænkende bog ud af. Gennem korte, letlæste kapitler følger vi Amanda, der bor New York og prøver at skrive afhandling og ellers dater, drikker (lidt for meget) og, ja, laver mad. Efter opskriften i hvert kapitel kommenterer hun maden, sit liv og verdens gang. Den på en gang humoristiske og alvorlige genrehybrid problematiserer på dens egen beskedne måde tidens forbrugssamfund og viser, hvor svært det at leve politisk korrekt.
Joakim Vilandts lyriske prosastykker Cassandra er også en kritisk røst om verdens tilstand. Vilandts stemme er vild og original, og både stavemåden og syntaksen i teksterne er nærmest revet i stykker som det samfund, de beskriver. Sproget er forvrænget og minder om det svulstige sprog i baroktiden, ligesom billedsproget leder tankerne hen på barokkens kontrastfyldte stil. Dystre dommedagsprofetier om en verden ude af kontrol er omdrejningspunkt i samlingen, som bærer en grundtone af, at alt er for sent: ”Mørket er trængt ind i vore Eftermiddage, Mørket er her for at blive. Solhvervet er saa langt ude i Fremtiden, alt for seent, efter Bøndernes Planter dør.” De dommedagsagtige visioner trækker på stof og billedsprog fra klimakrise, apokalypse og den græske mytologis fortælling om Kassandra, hvis spådomsevne blev forvandlet til en forbandelse.
Vildskab og psykisk sygdom
Endnu et grænseoverskridende værk fyldt med vildskab er på shortlisten, nemlig Theresa Salomonsens Kast himlen i havet. Digtene kredser med energisk inderlighed om det religiøse, det kvindelige og om natursansninger. Nogle digte er dedikeret til Edith Södergran, og tonen i samlingen giver også associationer til Södergran, især når digtene kredser om vejen til frigørelse for det lyriske jeg: ”Du kan ikke bruge mit intellekt til noget / man kan ikke kneppe et intellekt”. Det lyriske jeg tager afstand fra en stærk kristen opvækst og Gud, og vejen til frigørelse går gennem underkastelse, stofmisbrug og en psykiatrisk diagnose og leder til en forvandling: ”Dit blod i min krop far / skylden er uundgåelig / den sidder i det beskidte / og jeg kan ikke bære din skuffelse over mig / og jeg kan ikke bære min syndighed mit køn / jeg vil drukne mig i havet / det bliver min anden dåb / og når jeg rejser mig igen / er jeg ikke længere din datter”.
Tematisering af psykisk sygdom går igen hos en række af årets debutanter, og de stærkeste beskrivelser af psykotiske tilstande findes i romanen 'Der er altid nogen at befri' af Johanne Kirstine Fall. Romanen skildrer gennem et ligefremt sprog den unge kvinde Katrina, som bliver indlagt på hospitalet med anoreksi. Romanen er skrevet i en registrerende og usentimental tone og rummer overbevisende beskrivelser af, hvordan det føles at have anorekesi; når man med 42 kg alligevel kan føle sig fed! Bogen er allerbedst, når den hudløst og minutiøst skildrer psykosen; når den beskriver Katrinas følelse af at have rejer under huden, flagermus i maven og spirer, der vokser ud af nakken! Et lys i mørket er den modne sygeplejerske Gitte på hospitalet, som ikke behandler Katrina som en patient, men som et menneske, og giver hende et kælenavn, nemlig Luffegøj. Og "Der er altid nogen at befri' er Gittes ord.
Nærvær og afstand i familien
Psykisk sygdom spiller også en rolle i kortromanen 'Stillezone' af Shosha Raymond. Jeg fortælleren Lila arbejder i et landbrugskollektiv, alt i mens hun hjemsøges af erindringer om en barndom i en jødisk familie, der er plaget af et nedarvet Holocausttraume: ”I skolen har krigene navne. Men i vores familie er der kun Krigen”. Ikke mindst historien om farfaderen og oldemoderens tur i kreaturvogn mod kz-lejren og deres adskillelse er barsk læsning. Det er den sorg, Lilas familie bærer rundt på og som der ikke blev talt om i barndommen, som titlen også henviser til. Familien så udefra harmonisk ud, men manglede nærhed; særligt moderen var altid fraværende og angiveligt psykisk syg: ”Jeg kan føle mig mere alene, når jeg er sammen med min familie, end når jeg rent faktisk er alene. Deres tilstedeværelse og opslugthed af deres egne liv maser mig ind i et lille rum inden i mig selv. ”
Også i novellesamlingen Mødre døtre søstre af Emma Bess er der noget usagt i de familier, som skildres, hvad enten det gælder novellerne om barndom og ungdom eller novellerne, som kredser om at blive forælder. Ligesom Shosha Raymond skriver Emma Bess sanseligt og sitrende, og også i novellerne af Bess ligger der en form for sorg og rumsterer: ”Jeg har kun været flyttet hjemmefra i to dage, og alligevel er det som om jeg allerede er ved at miste fornemmelsen for et eller andet vigtigt”. Novellerne viser på en fin og sørgmodig måde dynamikken i de sårbare relationer i familien og skildrer det at vokse op og fra hinanden; om det ene øjeblik at føle sig utrolig tætte og det næste øjeblik føle afstand. Der løber en strøm af uro igennem novellerne, og det giver dem en lethed og en tyngde på samme tid. Novellerne, der er forankret i kroppen og hverdagen, har fine, mørke undertoner og er en fryd at læse.
I det hele taget byder de seks bøger på stærke og overrumplende læseoplevelser. Værkerne er bortset fra et enkelt udkommet på mindre forlag, og viser den tydelige tendens til at stadig flere af de mere eksperimenterende debutanter udkommer på små forlag.
Værkerne, der har været i betragtning til prisen, er udkommet mellem 1. august 2017 og 1. august 2018.
Prisoverrækkelse den 28. september
Der er spænding til det sidste om hvilke to forfattere, der hver modtager prisen på 50.000 kr. til prisoverrækkelsen den 28. september kl. 16.00 på Vejle Bibliotek. Prismodtagerne offentliggøres samme dag.
Litteratursiden er partner i prisen, der med 2 x 50.000 kr. er Danmarks største debutantpris. Talerne til de to prisvindere bliver publiceret på Litteratursiden efter prisoverrækkelsen.
De to debutanter interviewes af Lars Bukdahl og Anne-Marie Mai fra juryen den 26. oktober kl. 13 på Litteratursidens stand på Bogforum i Bella.
Fakta: Bag legatet står Vejles boghandlerpar Bodil og Jørgen Munch-Christensen. Prisen uddeles hvert år til to yngre forfattere, der har haft en lovende debut. Prisen blev uddelt første gang i 2006. Tidlere modtagere er bl.a: Kim Leine, Asta Olivia Nordenhof, Hanne Højgaard Viemose, Caspar Eric og Andreas Pedersen. Juryen består af litteraturprofessor Anne-Marie Mai, litteraturkritiker Lars Bukdahl, fondsbestyrer Mogens Thyssen, chefredaktør for Litteratursiden, Lise Vandborg, og bibliotekarerne Joan Høeg og Else Zakarias fra Vejle Bibliotek.
Kommentarer