NORD – EN DIGITAL SCHWEITZERKNIV

Camilla Hübbe er en af de få forfattere, der arbejder med digital litteratur. Læs her om udfordringerne ved at skabe og udgive digital litteratur.

Af forfatter Camilla Hübbe

Den digitale roman NORD, er en ny form for litteratur. En digital schweitzerkniv, den præsenterer nye måder at læse, opleve, skabe litteratur på. Den er multimodal, romanen bliver ved med at udvikle sig, den er netværksdannende og interaktiv. NORD stiller derfor nye krav til læsning, distribution og formidling.

Fortællingen er bygget op som et webside, der ikke blot kan læses, men også høres oplæst. Indtil videre på både dansk og islandsk og med tiden (2019) også på svensk, norsk og færøsk.

Den er bygget op som en vandring ud i det ukendte, og at læseren selv skal navigere gennem historien er en del af oplevelsen. Læseren/opleveren klikker sig fra sten til sten og får på den måde en fornemmelse af selv at rejse ind igennem eventyrfortællingen.  

Den digitale NORD er altså ikke ”bare” en bog, man læser som enhver anden bog. Den er en udvidet form for læsning, hvor man må forholde sig til både billeder, lyd og tekst for at  opleve værket. For NORD skal opleves gennem interaktion med fortællingen.

NORD er heller ikke bare en ”bog”, man kan hente fra hylden på biblioteket eller købe i en boghandel. Værket ligger på en lille ULR (et link), som kun et fåtal af læsere vil finde vej til, med mindre en ”nogen” gør opmærksom på den. Derfor har NORD og enhver anden digital roman brug for en anden form for distributionskanal og formidling end papirbogen.

NORD

NORD handler om klimakrisen. Den digitale roman minder os, som den oldnordiske Vølve i sin spådom fra 900 tallet, om at vi er muteret fra kridtlagene, at vi er en del af et større system af bier, buske og bjerge.

Historien udspringer af min egen manglende bevidsthed om naturen. Jeg er vokset op på stenbroen og ved f.eks. ikke, hvor verdenshjørnerne er, når jeg bevæger mig gennem et landskab.

Med gru bliver jeg dagligt informeret om, at hvert tyvende minut uddør en biart. At der mellem Island og Grønland er ved at opstå et stort koldt hul, der vil påvirke Golfstrømmen. Og at gletsjerne skrumper 20 meter om året på Island. Så det er nu, vil skal huske det, som de gamle nordboer vidste: at vi må leve med naturen og i respekt for den.

Derfor et NORD “nyt take” på de nordiske sagn. Børnene der læser og oplever den skal forstå, at de er naturen og det er vigtigt, at genkende den visdom, der ligger i de gamle myter. For det er dem, der skal redde Jorden ud af den klimakrise, de tidligere generationer har været med til at skabe.

Handlingen i NORD griber bagud i den nordiske mytologi og fremad ind i rumalderen. I fortællingen er Verden af lave. For Dragen Nidhug tager for sig af Ask Yggdrasils rødder.

Nord, en 14-årige pige fra Balders Plads i København, bliver af tre oldnordiske norner, Urd, Skuld og Verdande lokket væk fra sin trygge barndom og ud i den barske nordiske natur, hvor de gamle norrøne naturkræfter hersker. Om halsen får Nord Vølvens smykke, Frjó og, ved sin side har hun drengen, Ratatoskr, på 16 år.

Hjemme var Nord den svage pige med evig hovedpine og fraskilte forældre, men i mødet med den mytologiske verden, bliver hun langsomt bevidst om sin egen styrke. Heldigt, for det er kun hende, der kan redde verden fra den undergang, som den egoistiske entreprenør, Sejr, er er ved at forsage.

Nordiske samtaler

En af kongstankerne bag NORD er at skabe kulturel forståelse og netværk, så læserne bliver opmærksomme på, hvor de kommer fra og får lyst til at kommunikere med børn i andre nordiske lande.

Den digitale NORD udkommer derfor på 5 nordiske sprog. Min vision er, at børn i de nordiske lande vil blive nysgerrige på hinanden.

Under min research mødte jeg en islandsk sprogforsker, der gjorde mig opmærksom på, at de nordiske sprog i vikingetiden stort set var ens. For godt 1000 år siden handlede nordboerne ivrigt med hinanden. Mange af de ord, der har med vores nære verden at gøre, er stadigvæk de samme i dag : hånd, mund, øje, hår, sol, mark, træ o.s.v. Der er et stort kulturelt slægtskab mellem os. Det håber jeg, at de nordiske børn vil opdage, under læsningen/lytningen og så begynde at danne netværk, kommunikere  om , hvordan de skal klare de udfordringer, der ligger foran dem. Jeg arbejder på at finde en teknologisk løsning, der er indarbejdet i den digitale NORD….men den er ikke udviklet endnu.

I foråret 2018 kan den digitale udgave læses og lyttes på dansk og islandsk. I 2019 kommer den på svensk, norsk og færøsk.  Den version, der foreligger nu, har jeg skabt i samarbejde med danske og islandske børn. I det videre arbejde med NORD rejser jeg til Sverige, Norge og Færøerne og videreudvikler romanen. Så det bliver en litterær oplevelse, de kan relatere til.

Det er en pointe med romanen, at de nordiske børn har været med til at udvikle den, for hele ideen med Nord er, at den er en bro mellem fortid og nutid, gammel naturforståelse og ny naturforståelse og de nordiske lande. 

Om at udvikle en digital bog

NORD er min anden digitale roman. I samarbejde med illustratoren Rasmus Meisler udviklede jeg i 2013 TAVS til Høst og Søn med støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. P.hd. i multimodale fortællinger Ayoe Quist Henkel var tilknyttet projektet.  Mens vi arbejdede på den digitale TAVS, målte hun effekten af denne nye form for læsning på både gode og mindre gode læsere på en række skoler.

Ayoe og jeg var bl.a. ude på en specialskole ved Silkeborg for unge med læsevanskeligheder. Ved ankomsten fik vi en overstrømmende modtagelse af glade unge. Eleverne havde arbejdet med TAVS og havde endelig fundet en litteratur, der passede til dem.

Med TAVS fik de for første gang, i en alder af 12 til 17 år, en litterær oplevelse. Det, der gjorde læsningen lettere for dem, var ikke indholdets lethed, for TAVS er på mange måder en krævende historie, men det at teksterne er korte og historien et samspil af lyd, billeder og tekst, der kan opleves med flere sanser. Derudover betød det noget, at de unge kunne læse TAVS på et medie, de var kendt med, nemlig iPaden, som de spiller spil på. For dem var papirbogen et medie, de skulle overvinde, før de ´begyndte at læse. Ikke overraskende talte TAVS i høj grad til drengene.

NORD er den svære toér. Svær fordi det kræver mange penge og ressourcer at udvikle en digital roman, der er mere levende end TAVS. Jeg brugte år på at søge fonde og nåede at skrive NORD som papirroman, før det lykkedes at rejse økonomi nok til at påbegynde det innovative arbejde.

Papirromanen blev afleveret en regntung martsdag i 2017. Jeg husker det tydeligt. Jeg flyttede ud i min kolonihave, fordi jeg havde brugt alle mine penge på at rende den digitale roman i gang og var begyndt at tvivle på, om det nogensinde skulle lykkes. Næppe havde jeg sendt manuskriptet til papirbogen af sted til Høst og Søn, før der kom positivt svar fra Mærsk Fonden, og udviklingen af den digitale NORD kunne gå i gang.

Den svære 2ér var også svær, fordi Rasmus Meisler og jeg besluttede os for at udgive den digitale version på vores eget indi-forlag NORD. TAVS lå på app-store og alt for få kommer lige forbi den dér. Det ville vi ændre på. Det har vist sig meget vanskeligt, da der ikke findes nogle distributionskanaler for digitale romaner.

Det at opfinde, skrive og tegne en digital litteratur var altså ikke alene en kunstnerisk rejse i ukendt terræn, men samtidig en produktionstung affære, der krævede ledelsesmæssige kræfter, et gedigent netværk og stor opfindsomhed, for også her skulle der trædes helt nye stier.

Da vi omsider modtog støtte fra Mærsk Fonden, Nordisk Kulturfond og Statens Kunstfond var vi ikke længere bare Rasmus og mig, men et helt produktionshold:

• forfatter/mig,
• illustrator - Rasmus Meisler,
• lyddesigner - Roar Skau Olsen,
• webbureau - Space&Time,
• producer - Janni Helleskov
• redaktør - Anette Øster
• regnskabskyndige og jurister.

Eftersom vi kun havde erfaring med den digitale roman fra TAVS knyttede vi igen Ayoe Quist Henkel til projektet, for at få glæde af hendes knowhow omkring multimodal læsning. Sideløbende med produktionen afprøvede hun romanen i 7. og 8. klasser. Ayoe og læreren Jan Frydensbjerg udviklede også et undervisningsmateriale, som er udkommet på Gyldendal Undervisning sammen med den digitale NORD i april 2018. Gyldendal Undervisning var en af de få eksisterende kanaler, der var i stand til at distribuere NORD. Vi har ikke fundet det rigtige løsning til private endnu.

Mens vi producerede, havde jeg selv et samarbejde i gang med skoler både i Danmark og på Island, der læste og kiggede med under vejs og gav feed back. Vi har blandt andet lavet slutningen om, fordi flere børn mente, at den tidligere var for kort og udramatisk - lidt af en fuser, når der nu var bygget op til et højdepunkt til sidst.

At have målgruppen med, når man udvikler en helt ny form i et helt nyt medie er alfa og omega. Ærgerligt at brugt flere år af sit liv på at udvikle en digital roman, som ingen ville eller kunne læse/lytte/opleve, fordi vi bare havde siddet på vores loftskammer og været fede med os selv. 

NORD og biblioteket

I forbindelse med præsentationen af det nye digitale Deichmanske bibliotek (Hovedbiblioteket) i Oslo i 2016 var en af åbningsreplikkerne fra den daværende bibliotekschef Kristin Danielsen: ”Biblioteket handler ikke om bøger, men om mennesker”. Hun gjorde i sin tale et stort nummer ud af, at det nye bibliotek skal være en mødeplads, hvor folk skal deltage aktivt i deres eget liv. 

Det samme kan man sige om NORD som præsenterer nye måder at læse, opleve, skabe litteratur – som er multimodal, kontinuerlig formbar, netværksdannende og interaktiv. Lige det med interaktiviteten er noget vi vil udvikle videre på og søger penge til. Det er nemlig ret dyrt, hvis det skal virke i forhold til nutidens kræsne unge, der er vandt til internationale computerspil.

Distributionsmæssigt er den digital litteratur som NORD en udfordring. Den er ikke manifest, kan ikke ”bare”  hentes på en hylde eller købes med hjem. Den er en URL, en uhåndgribelig kode, der kræver en ny form for distribution og har brug for en håndgribelig formidling af litteratur – og billedkyndige.

TAVS forsvandt på App-store. Hvordan sikrer vi NORD fremtid? Den digitale litteratur kræver nye læsefærdigheder, nye former for formidling, men den udfordrer og opfordrer samtidig biblioteket til nye former for formidling af litteratur end den gode gamle bog. I digitale NORDS tilfælde et samtalerum på tværs af landet på tværs af kulturer.