Den anmelderoste fantasyforfatter skriver ny spinoff-bog om en karakter fra Ravnenes hvisken-universet.
Vi har spurgt Malene Sølvsten om nordisk mytologi, cool videnskab og fremtidsplaner.
I 2016 tog bind 1 af Ravnenes hvisken de danske læsere med storm med sin helt nye blanding af krimi, fantasy, humor, kærlighed og nordiske guder. Nu er trilogien endelig komplet, men heldigvis kan læserne se frem til flere historier fra Ravne-universet.
Hvilken betydning har de oldnordiske sagn og myter for os i nutiden?
Jeg tror, at de ældgamle myter er et vindue ind i vores fælles underbevidsthed. De siger en masse om, hvordan vi ser på kærlighed, venskaber, fjendskaber, livet og døden. Det er også nogle knaldgode historier, som kan matche selv den bedst sælgende Hollywoodblockbuster.
Hvor meget af plottet i Ravnenes hvisken-bøgerne er bygget op omkring facts?
Næsten hele plottet er baseret på facts, hvilket lyder mærkeligt, når 'Ravnenes hvisken handler om det overnaturlige. Men jeg får inspiration fra fx; museer, dokumentarfilm, podcasts, fagbøger og fagpersoner.
’Ravnenes hvisken’ trilogien er slut – hvad så nu?
Jeg skriver på en spinoff-bog om en karakter fra Ravne-universet. Elias er en person, som først var en lille bifigur, men som jeg løbende forelskede mig i. Han er en 400årig videnskabsmand, som er blevet halvskør og kynisk gennem sit lange liv. Han er kvindebedårer, narkoman, kynisk forretningsmand og vildt lusket. Samtidig er han også en empatisk og meget trist person, som har måttet gøre sig hård for at overleve.
Hvad former Elias som karakter?
Jeg prøver at grave mig ind til hans kerne. Der er så mange oplevelser, som har formet ham gennem 400 år, men hans nysgerrighed er medfødt. Oprindeligt var han et positivt og tillidsfuldt menneske, men han har oplevet 400 års tab af mennesker, han elsker, og han har set frygtelige ting. Det er nok de vilde sammensætninger, der gør, at jeg elskede at skrive om ham i trilogien, og at han nu får sin egen bog.
Hvilken rolle spiller Elias i forholdet mellem religion og det overnaturlige kontra naturvidenskab og videnskabshistorie?
Elias prøver at finde en logisk forklaring på det magiske. Han er som udgangspunkt nok ateist, men det han oplever, modbeviser det igen og igen, og det splitter ham. Hans høje alder er et resultat af guddommelig indgriben, og han har svært ved at forlige sig med, at han som skeptiker går rundt og er et levende modbevis. Rent fortælleteknisk er han også den, der forklarer det uforståelige for læseren (og for mig), for jeg vil altid have, at der er en rigtig forklaring på tingene og ikke bare en trylle-trylle-forklaring.
Kommer vi til at opleve nye sider af Elias?
Vi kommer i dén grad til at se nye sider af ham. Bogen starter i 1700-tallet, hvor han "kun" er 150 år. Her er han et mildere og mere optimistisk menneske, der har besluttet at leve et naturligt liv og få en naturlig død. Ikke mere livsforlængende gudepjat. Bogen er historien om, hvorfor han ændrer mening, og ender med at hage sig til livet, koste hvad det vil.
Hvilket format får bogen om Elias og hvornår udkommer den?
Sidste år skrev jeg en anden spinoff til Ravne-universet, der hedder Verden styrter (Betteravn blandt venner). Elias-bogen får nok nogenlunde samme format, men jeg mistænker, at den bliver lidt bredere over numsen, for Elias´ historie er noget længere end Varnars. Planen er pt., at den udkommer i efteråret 2019.
Kommentarer