Hvordan vil du præsentere din bog 'Fra dag et' - hvad er det, du gerne vil fortælle læseren?
Min bog er en tragikomisk fortælling om Isabelle Bruuns opvækst og tilværelse i og på overfladen, dels i Rungsted og dels i Paris. Billedligt talt sejler Isabelle rundt på et stort hav af velstand og skønhed, indtil det går op for hende, at båden, som hun sidder i, er læk og at øsen, som hun skulle bruge til at hælde vandet over bord med, mangler.
Hun kan ikke bruge sin overflade til ret meget andet end at drukne i den.
Hun indser efterhånden, at hun i virkeligheden ikke er 'nogen', at hun bare er en tom skal uden indhold eller substans.
Jeg bryder mig generelt ikke om at sidde og komme med budskaber eller løftede pegefingre, men når man har læst bogen og moret sig og gyset lidt over, hvordan mennesker kan være, så slår det måske én, hvor meget krudt vi egentlig bruger på at være nogle andre end dem, vi i virkeligheden er.
Forholder det sig sådan, at hvis vi strandede på en øde ø helt alene, så ville det mest nedslående for os være det faktum, at det, vi består af og med al magt opretholder, kun er noget, der eksisterer i kraft af, at det kan ses af andre og blive vist frem?
Problemer tackles via humor?
Humor er en meget stor del af min egen person, og jeg bruger det nærmest ubevidst i min skrivning. Desuden kan humoren med fordel bruges i litteraturen til at tage broden af noget, der har tendens til at blive for patetisk, uden at det nødvendigvis mister sin tragik.
Du er af anmelderne blevet rost for dit sproglige overskud - hvor kommer det fra ... og hvad opfatter du som sprogligt overskud?
Jeg ved ikke hvor det 'sproglige overskud' kommer fra.
I mit tilfælde er det ikke genetisk bestemt. I min familie er jeg et blåt får blandt mange hvide. Jeg har bare talent for at skrive, sådan er det.
Selvfølgelig har jeg i min uddannelse på Forfatterskolen lært at arbejde med mit 'sproglige overskud', men det er ikke her, at det er opstået.
'Sprogligt overskud' er vel dét at skrive nuanceret, nyskabende og anderledes på flere niveauer, så fortællingen eller teksten med fordel kan opleves og forstås fra flere vinkler: fra den analytiske, den lyriske, den ureflekterede m.fl.
Hvordan, mener du, man sætter 'bogen' på dagsordnen?
Det gør man ved at vise sin entusiasme (hvis man altså har en!) og udbrede kendskabet til litteratur overfor de mennesker, man møder, især børn og unge, som jeg kan forstå interesserer sig mindre og mindre for bøger og mere og mere for underholdning, der ikke kræver fantasi og forestillingsevne ligesom bøger kan gøre.
Skoler og gymnasier skal se mere frit på litteraturen og lade være med at give børn og unge det indtryk, at hvis de ikke kan analysere eller fortolke (efter et skema!), så kommer de aldrig til at læse 'rigtigt'. Det er meget forkert. Bøger skal være noget, som vi underholder os med, og som kan sætte vores fantasi og forestillinger om verden i gang.
Det er ofte først, når man er blevet en erfaren læser, at man kan og får lyst til at kigge mere på de dybere lag, der kan være i det skrevne.
Bøger repræsenterer en fantastisk form for eskapisme.
Hvordan ser du, 'en forfatterdebutant', på begrebet 'litterær kanon'?
Helt grundlæggende kan jeg ikke se, hvad det nytter at udvælge 'det bedste', for det bedste vil altid til en vis grad være subjektivt bestemt.
Brian Mikkelsens kanon-tiltag har jeg intet imod. Vi lever ikke i Sovjet, hvor nogen var tvunget til at læse dette og hint. Desuden er der ingen underviser i dette land, der er underlagt at skulle benytte kanonen i deres undervisning. Det er et tilbud. Det hele har bidraget til en god og sund debat om, hvad god litteratur og kunst er, og det synes jeg har været givende - for alle
Kommentarer