Er du mere til overrumplende end letfordøjelige bøger i ferien? Så læs årets bedste og mest foruroligende danske udgivelser, der kredser om forholdet mellem mand og kvinde, forældre og børn.
Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen
Årets must read, hvis du var begejstret for Ida Jessens historiske roman En ny tid. Mens Doktor Bagge i 'En ny tid' blev skildret fra hustruen Lillys perspektiv, hører vi nu historien fra hans synsvinkel, og det giver et andet blik på den pertentlige læge og mødet med Lilly i 1904. Vi får antydninger af de tragedier, som gemmer sig i tiden, før Doktor Bagge mødte hustruen: "Der er de forglemmelige dødsfald, og så er der dem, man ikke kommer af med”. Den hudløse skildring af hans skæbne kan forklare, hvorfor deres barnløse ægteskab forblev goldt. Ida Jessen er en mester i at tegne portrætter og skildre komplicerede forhold mellem mennesker, og her beskriver hun på sin egen underspillede måde distancen i Bagges ægteskab: ”Når jeg siger én ting, svarer hun med en anden. Derfor siger jeg ingenting”.
Hvor der er fugle af Maren Uthaug
I slægtsromanen 'Hvor der er fugle' sørger perspektivskiftet også for, at vi ser karaktererne fra flere sider. Romanen foregår i første halvdel af det 20. århundrede på et fyrtårn på Norges vestkyst, og de samme begivenheder skildres af faren Johan, datteren Darling og moderen Marie i en familie, og for hver fortæller finder vi mere og mere ud af, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Det er længe siden, jeg er blevet så overrasket under en læsning, for det skorter ikke på hemmeligheder og løgne i det lille øsamfund, og man må undervejs spørge sig selv om, hvem der narrer hvem i forsøget på at indfri deres længsler. Samtidig giver historien også et foruroligende billede af, hvor lidt vi måske ved om dem, vi er tættest på. Romanen er uhyre godt skruet sammen og bliver simpelthen bare bedre og bedre, jo længere man når ind i den!
Rud af Kamilla Hega Holst
Også i dette uhyggelige og veldrejede familiedrama ved familiemedlemmerne foruroligende lidt om hinanden. Samtidig er man som læser et stykke af vejen i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad der er opspind, i det betændte forhold mellem Kaisa og Simon, de fraskilte forældre til den utilpassede teenager Malte, som forsvinder i en plantage. Leg og spil har været familiens omdrejningspunkt på godt og ondt, og Malte har da også efterladt spor i denne fatale forsvindingsleg. Sproget er direkte, råt og rapporterende, og replikkerne skåret helt ind til benet. Kamilla Hega Holst er eminent til at skrive om sindets mørke og destruktive kræfter, og samtidig mestrer hun at opbygge suspense. Det gør romanen til en psykologisk gyser med en overraskende forløsning, der ikke just står i familiehyggens tegn.
Sus af Jonas T. Bengtsson
Ligesom i 'Rud' er omdrejningspunktet i Sus et ungt menneske med ar på sjælen. Sus er 19 og bor i en belastet boligblok. Hun er i færd med at gøre sig klar til sin mission: At slå sin far ihjel, når han bliver løsladt fra fængslet. Men selv om hun er datter af et monster, er hun ikke selv et monster, men mere en rå og udsat pige, der er blød indeni. Denne dobbelthed er Bengtsson, ligesom i sin tidligere romaner, suveræn til at skildre, og Sus giver nærmest associationer til Lisbeth Salander. Personer og miljøer fra Danmarks bagside beskrives, så man kan mærke dem:”Sus har mistet mange ting i sit liv. Hvad der er dumt, fordi hun aldrig har haft så meget til at begynde med.”
Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard
Også i 'Hvis der skulle komme et menneske forbi' følger vi det forsømte unge menneske, men her handler svigtet mere om underskud i en landbofamilie uden for Skive, hvor drengen Tue vokser op. Følelsen af at være af en anden åndelig støbning end resten af familien er godt skildret, ikke mindst i bogens begyndelse: ”Det var, som om døden sad i mig, selvom jeg ikke var ret gammel”. Det er småt med penge hjemmet, men manglen på ord og omsorg føles værre end den materielle fattigdom. Efter moren føder et dødt barn, bliver hjemmet om end mere ordfattigt. Romanen er efter sigende selvbiografisk, og det er en stærk cocktail, som den unge debutant og mønsterbryder har kreeret.
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt
Aidts seneste bog er også selvbiografisk og er et uafrysteligt mesterværk om den sønderrivende sorg. ”Jeg er blevet til en anden ” lyder det i skildringen af sekunderne efter, det går op for forfatteren Naja Marie Aidt, at hendes 25-årige søn Carl er død. Hun mister sit sprog, sorgen sætter sig i kroppen, som skrig. Efter ni måneder får forfatteren langsomt sproget tilbage og skriver så denne rystende bog, som helt ned i de enkelte sætninger viser, hvordan døden opløser og river alt fra hinanden. Bogen, som er skrevet fra sorgens og smertens sted, er smuk i al dens ubærlighed og giver læseren en fornemmelse af den største sorg af alle - nærmest som en katharsis, som Carls bror taler om til begravelsen. Det er simelthen årets vigtigste og mest nødvendige bog!
Putter du én eller flere af disse bøger i ferietasken, får du masser af litterære vitaminer, der kan mærkes på både krop og sjæl. Når jeg rejser til Berlin på ferie i morgen, vil jeg læse Judith Hermann, en håndfuld debutanter og naturligvis genlæse Sissel-Jo Gazans fremragende 'Vi elsker Berlin – en personlig guide'. Og så ser jeg frem til at komme hjem til Aarhus og læse Gazans nye roman Blækhat, der handler om at vokse op i Aarhus, omgivet af farverige mennesker – og dybe hemmeligheder.
Kommentarer