Einar Már Guðmundsson kredser om det grimme, det glemte, det svære og det skønne og giver stemme til dem, der befinder sig på kanten. Den 8. februar gæster han Dokk1 i Aarhus.
Af Kirstine Sø Dieckmann
Einar Mar Gudmundsson er en af de største nulevende forfattere på Island og i Norden, og han har bl.a. modtaget Nordisk råds litteraturpris. Man kan kalde ham en stemme fra kanten. Ikke fordi han selv befinder sig på kanten, men fordi han giver stemme til dem, der gør. Til alle de eksistenser, der ikke passer ind. Som f.eks. hans seneste roman Hundedage fra 2015, der giver os den glorværdige fortælling om Jørgen Jürgensens liv, en historisk, næsten sagnagtig person, der i 1809 gennemførte et kup på Island og i en meget kort periode regerede landet. Historien er en blanding af Jürgensens egne optegnelser, historie og ren fiktion. Fortiden sættes op mod nutiden i en række af humoristiske fortællinger om Jürgensen og hans hæderkronede liv. Der er også de mere diskrete, tragiske eksistenser som den skizofrene Paul fra Universets Engle, der tilbringer det meste af sit alt for korte liv på et sindssygehospital, og hvis liv vi følger fra fødsel til død.
Han giver disse eksistenser en ny stemme og den er oftest fuld af humor og vid, og den råber til os fra kanten af samfundet, og viser os, os selv i et nyt lys. Gennem disse tåber, tosser, og tragiske eksistenser sættes samfundsproblematikker på spidsen. Men det er aldrig kun kritik for Gudmundsson, det handler også om at (gen)opdage det smukke i livet. Det handler om at se det magiske og skønne i hverdagen, alt det, der gør livet, til hvad det er. Og hvem bedre til at vise os verden på ny end dem, der ser den udefra?
Der er ofte en blanding af historie, magisk realisme og slet og ret realisme i Gudmundssons værker. Det er ikke altid man helt ved, hvilken slags fortælling man befinder sig i, og hvornår realismen forvandler sig til noget mere. Hertil gør han god brug af de skæve eksistenser, hvis syn på livet allerede medfører en forvandling af den hverdag vi er kendt med.
Indimellem kommer hans værker også helt tæt på hans eget liv, som Sindets Tremmer fra 2008, der er inspireret af Gudmundssons egne erfaringer med at komme ud af alkoholisme. Året efter udgav han den politiske essaysamling Hvidbogen - krisen på Island, der går tæt på finanskrisen, og altså en meget reel og konkret virkelighed for alle islændinge.
Når man læser Gudmundssons værker eller hører ham fortælle selv, så står det i det hele taget klart at Island er i centrum. Ikke blot Island nu, men Island som det har været, og hvordan historien har skabt det Islandske samfund, som det ser ud nu. Det handler om det islandske folk, om den islandske natur, og om islandsk historie og eksistens, og samtidigt rammer han plet selv hos læsere langt fra Island.
Samtidig er der en bredde og en dybde, der rækker ud over selve Island. Her er følelsen af, at noget skal kommunikeres, og at det ikke kan fastholdes i én enkelt form. Der er en bevidsthed om, at det, der skrives, aldrig står alene, at det står i forbindelse til verden og læseren. Med sine historier og excentriske karakterer, så rækker han ud efter det alment menneskelige i os – og alle dets facetter.
Den 8. februar kl. 19 gæster Guðmundsson Dokk1 via Authors in Aarhus, hvor han i samtale med Allan Olsen vil diskutere litteratur, virkelighed og inspiration. Læs mere og tilmeld dig eventet her.
Guðmundsson debuterede i 1981 med Frankensteins Kup, og har siden da udgivet et bredt udvalg af romaner, essays og noveller. Han vandt Nordisk råds litteraturpris i 1995 for romanen Universets Engle, og i 2009 modtog han Det Svenske Akademis Nordiske Pris.
I oktober 2016 udkom hans samlede værker på forlaget Lindhardt og Ringhof.
Kommentarer