Erlend Loes hovedperson og fortæller, Doppler, er rigtig godt træt af den måde, vi lever på i dag. Det opdager han en dag, kort efter sin fars død, hvor han vælter på sin cykel, og pludseligt ser klart, at han lever et liv, hvor han kører på automatpilot og egentligt ikke bryder sig om sit liv eller menneskene i det.
Af litteraturstuderende Laila Heskjær
Han bryder sig faktisk slet ikke om mennesker. Han begiver sig ud i skoven for at bo i et telt, væk fra andre mennesker og det almindelige liv. Dermed forlader han kone og børn til fordel for friheden. Han skyder en elg, hvis unge han døber Bongo. Sammen bor de to i teltet.
Doopler ser pludselig, at alle indenfor deres tilhørsgrupper lever de samme liv med samme værdier og mål uden at være selvstændigt bevidste omkring deres valg. De følger bare strømmen. Alt hvad man gør handler om at skaffe flere ting, som man egentligt ikke har brug for, og børnene bliver allerede fra små opdraget til gode forbrugere. Ingen tager stilling til de vigtige ting, som foregår rundt om dem.
Jeg kan huske, hvor irriteret jeg blev, da det gik op for mig, at vi nu også var nødt til at tage stilling til denne krig. Det virkede særdeles forstyrrende. Som om det ikke var nok at skulle vælge mellem alt badeværelsesudstyret. Nu skulle vi også vælge side i Irak.
Han kritiserer sin egen og andres kompetence som det, der står i vejen for et mere simpelt liv. Kompetencerne er det, der gør det muligt at få alle de ting, man skal have i en moderne tilværelse: Det gode anlæg, fladskærmen, den nyeste Playstation, huset der ligger det rigtige sted, i den rigtige byggestil og med det sidste nye indenfor køkkener og badeværelser.
De kompetencer som gør det muligt, at få den rigtige uddannelse og det rigtige job, samt at træffe de kompetente beslutninger om for eksempel børneopdragelse. Alt er gennemtænkt til mindste detalje, der er lagt en rød snor som skal følges. Intet er anderledes, intet falder udenfor.
Ind I vildmarken
En aktuel sammenligning kunne være med Sean Penns filmatisering af 22-årige Christopher McCandless rejse rundt i USA. Filmen er en dokumentarisk fortælling baseret på Jon Krakauers bog Into the Wild eller Ind i vildmarken, der blandt andet er skrevet på bagrund af McCandless' dagbøger, samt informationer fra familien. Bogen fortæller om hvordan, han giver sin opsparing til velgørenhed, og rejser rundt i USA under navnet Alexander Supertramp, for til sidst at dø en tragisk død i Alaskas vildmark.
Lighederne med Doppler ses i begges søgen ud i naturen og ensomheden, deres modstand mod den måde moderne mennesker lever på, og deres indbyrdes forhold. De gør begge et forsøg på, at bevise man ikke er afhængig af personlige forhold, for at være lykkelig.
Christopher McCandless er meget idealistisk. Hans rejse er en del af et større projekt om at gøre op med en levemåde og gøre oprør mod sine forældre. I sidste ende finder han dog ud af, at ensomheden ikke er lykken. Dopplers mission får vi præsenteret som selvisk. Han forlader kone og børn uden dårlig samvittighed og er lykkelig for sin nye frihed. Den samfundskritik der findes i romanen, er set ud fra et personligt synspunkt, han viser ingen lyst til at ”redde menneskeheden” fra sig selv.
På samme måde forlader Christopher McCandless sin problematiske familie, men i hans tilfælde uden at lade dem vide om, han er død eller levende. De møder dog begge to mennesker på deres vej, for hvem de kommer til at gøre en forskel. De tager begge afstand fra det kapitalistiske samfunds overflod. Christopher ved at give sin opsparring væk til nogen, der har mere brug for den. Doppler ved at bytte sig til varer for elgkød. Han tror på bytteøkonomi.
Moderne livsstil og trends
Vi lever i et samfund med konstant skiftende tendenser og trends. Det har i en lang periode været in at have travlt, både på jobbet og privat. Man skulle have en fyldt kalender og konstant stå til rådighed via internet og mobiltelefon. Nu ser man modtendenser som fænomenet at være ”offline”. Mobilen skal slukkes og vi skal have tid til os selv.
Man ser også en anden tendens som går imod de store trends, især mode. Man vil gerne være unik, og have taget valg som kun er ens egne. Man skal have sin egen tøjstil og sin egen indretning og ikke udelukkende de møbler, som lige nu vises i diverse indretningsmagasiner.
Man kan ikke længere finde sikkerhed i de kendte mærker. Problemet med disse modtendenser og antimode er, at det også bliver sin form for mode. Dette viser sig også i bogen, i forhold til at Doppler søger mod det oprindelige og vil være alene om det. Han irriteres over de andre, der kommer ud i skoven, inspirerede af ham. "Højrefløjsmanden vil være nøjagtigt ligesom mig. Det er ikke sikkert, han selv kan se det, men der er stærke kræfter i ham, der simpelthen vil være mig".
Han har startet en trend. En selvudviklingstrend med søgen efter det autentiske. Det han søger er det autentiske liv i skoven, sådan som han forestiller sig det, og det omfatter ikke andre mennesker. Det skal gøres i ensomhed. Et godt eksempel på hvor svært det er, at være unik i vores moderne samfund. Det er hårdt arbejde.
Jeg vil til enhver tid anbefale denne bog. Erlend Loe skriver godt og med rigtig meget humor. Uden den store dramatiske handling, flyver siderne af sted på grund af de skæve personligheder, og den på en gang naturlige og underlige dialog.
Kommentarer