Graham Greene’s klassiker er en mageløs og morsom kriminalroman fra en svunden tid.
Flere af Englænderen Graham Greene’s romaner kendes i dag måske bedst fra flotte filmatiseringer, og ’Vor mand i Havana’ er ingen undtagelse. Den afdøde engelske skuespiller Alec Guinness dukkede op på min indre skærm under læsningen, hvilket overhovedet ikke forstyrrede underholdningsværdien.
Vi er på Cuba, tiden er slutningen af 1950’erne og Batista har endnu magten. Støvsugersælgeren James Wormold er en mand i krise. Hans kone har forladt ham, og han bor nu sammen med den snart voksne datter Milly, der qua alderen er blevet dyr i drift. Han takker derfor ja til et tilbud fra den britiske agent Hawthorne om at forsyne det britiske efterretningsvæsen med informationer.
I mangel af bedre opfinder Wormold informationer og personer, som han indberetter til briterne. Dette absurde tiltag lader briterne tro, at Wormold har mere en rigeligt at se til. De sender ham forstærkning i form af en sekretær, og herfra tager tingene en mere alvorlig drejning.
Wormold får, på grund af hans forfalskede indberetninger, lært agentvirksomheden at kende fra den ubehagelige side. Det afholder dog ikke en sælger af støvsugere for at vise sit værd, til fortrydelse for nogle og til stor forbløffelse for de fleste andre.
Fra at være en morsom og absurd historie strammer Greene grebet om krimigenren og ’Vor mand i Havana’ bliver en spændende og frem for alt velskrevet roman.
Bogen kan ikke løbe fra at have mere end 50 år på bagen. Den emmer af svundne tider, den afslappede livsstil Havana var kendt for før Castro, skæve og groteske personer i sat i spil af den kolde krigs fjendeforestilling. Graham Greene giver sine personer liv og spænding – men ikke mindst sine læsere god og læseværdig underholdning.
Kommentarer