Vis mig en engel af Lone Mikkelsen

Romanen handler om den italienske barokmaler Michelangelo Merisi da Caravaggio (1571-1610), om hans liv og kunst, fra han som ganske ung ankommer til Rom og meget hurtigt opnår anerkendelse. Og indtil hans død i ensomhed på en strand nord for Napoli.

Hans sind er vanskeligt og hans livsførelse mere end udsvævende. Han er en slagsbror og en horekarl. Og her lægges ikke fingre imellem, ligesom der mere eller mindre diskret sættes spørgsmålstegn ved has seksuelle observans. Han udnytter alt og alle!

Og alligevel får den katolske kirke hurtigt øje på hans geni, og han tildeles opgaver i Roms kirker og paladser. Hans stil er realistisk, han maler det han ser; på hans billeder er der ingen glorier og andre symboler. Og han foragter konkurrenterne. Enhver kunne jo se, at de fyldte deres lærreder med noget, der ikke eksisterede.

”Vis mig en engel og jeg skal da gerne male den” svarede han, da han blev bebrejdet, at han som model til Den døende Maria brugte en luders opsvulmede lig. Enhver engel var da velkommen i hans værksted!

Romanen er mest interessant i beskrivelsen af hans liv i Rom, og Roms atmosfære på den tid er godt sanset. Snavset, råheden, gadelivet, værtshusene, det hele er med. Vi er også tilskuere til henrettelsen af Giordano Bruno, der bliver brændt som kætter på torvet Campo dei Fiori.

Senere må Caravaggio flygte fra Rom efter at have været fængslet for et mord, og vi følger hans liv på Malta og senere - efter en benådningsansøgning - hans rejse tilbage mod Rom, som han ikke når. Han dør ensom på en klippestrand i selskab med en ung fiskerdreng Paolo, som på Malta har sluttet sig til ham som en slags tro væbner.

Romanen indeholder også en fin beskrivelse af Paolos totale betagelse af Caravaggios kunst.

En velskrevet og atmosfæremættet bog om en stor og banebrydende kunstner, skildret som en utiltalende og usympatisk, ja næste psykopatisk personlighed.

Caravaggios billeder kan i øvrigt ses i Uffizierne, på Louvre, i Santa Maria del Popolo og i mange andre kirker i Rom.

Samleren, 2001. 258 sider