Vildskud af Julie Hastrup

Hastrup tager fat på dyb sorg og forbudte følelser i yderst tankevækkende og hidtil bedste krimi om Rebecca Holm.

Julie Hastrup tager afsæt i sorg og stærke, forbudte følelser i sin ottende krimi om Rebecca Holm. Vi møder fire meget forskellige personer, som deltager i en sorggruppe med en psykolog som supervisor. Julie Hastrup beskriver personernes afmagt og ønsket om at hævne sig på den, der i deres optik er skyldig i deres tab.

Vi lever i et retssamfund, hvor hævn og selvtægt under ingen omstændigheder kan tolereres, men alligevel handler de fleste kriminalromaner lige netop om hævn og selvtægt. Julie Hastrup har dog i ’Vildskud’ grebet hævnmotivet an på en helt anderledes måde, end vi er vant til.

Rebecca Holm kæmper for kærligheden til sin svenske kæreste Niclas, som er blevet skudt. Han ligger på hospitalet i Stockholm, har svært ved at kommunikere og afviser Rebecca. I sit arbejde kommer hun på en sag, hvor Elias, der er aktiv i graffitimiljøet, meldes forsvundet. Elias er vellidt og stabil i sit tjenerjob. Undervejs hører Rebecca, at en ung kvinde døde af et anafylaktisk chok på restauranten, en aften hvor Elias serverede, og at kvindens søster havde givet ham skylden og truet ham. Men det er mere end et år siden, så kan det have nogen betydning?

Mens Rebecca leder efter Elias, møder vi en uhomogen gruppe på fire personer i en sorggruppe. Johanna mistede sin lille datter, der druknede i swimmingpoolen i et feriehus, og Johanna er hundrede procent sikker på, at det er veninden, der havde glemt at lukke døren. Mille mistede sin storesøster, som havde nøddeallergi. De spiste på en restaurant, og tjeneren havde forsikret dem om, at der ikke var nødder i maden. I sorggruppen er der også to lidt ældre mænd. Arne, hvis søn blev udsat for et brutalt overfald af to drenge med indvandrerbaggrund, og Lars, der mistede sin hustru, da hun døde i forbindelse med en hjerteoperation.

Den impulsstyrede Mille kommer som den sidste kommer ind i gruppen, hvor hun åbent taler om selvtægt og hævn, og måske har hun ikke ladet det blive ved tanken? Alle har ideer til, hvad de kunne tænke sig at gøre ved den, de opfatter som skyldig, og psykologen siger, at så længe det bliver på tankeplanet, er det er i orden.

Julie Hastrup har grebet romanen an på en måde, så man simpelthen ikke kan slippe den. Hun fortæller om, hvordan personerne i sorggruppen måler og vejer deres sorg og kommer til at konkurrere på sorg. Hvad er sværest - at miste et lille, et stort barn, en søster eller en hustru? Hun fortæller om de forbudte følelser og hævntanker, som mange, der har mistet kender til, og man forstår dem et eller andet sted godt. Alligevel har man også lyst til at ruske i dem og sige ”kom videre”. Særligt hjerteskærende er det at opleve, hvordan Johanna totalt ignorerer sine to drenge efter datterens død.

Kapitlerne, der foregår i sorggruppen, er meget tankevækkende og egentlig mere spændende end selve plottet, der dog udvikler sig temmelig overraskende mod slutningen. Det er den hidtil bedste bog i serien om Rebecca Holm, og naturligvis slutter den, så man bare må sidde og vente på at få fortsættelsen.