Anmeldelse
Vigga forsvinder af Anne-Mette Brandt
En enormt smuk bog om den største sorg i verden.
”Det er så meget, børn ikke ved, og så meget voksne har glemt.” Sådan begynder Anne-Mette Brandts fine roman om pigen Vigga.
Vigga bor sammen med sine forældre og er bedste venner med Luna og Mads. En februarmorgen, da hun står op, kan hun se, at hun er ret bleg, og efterhånden som dagen går, påpeger både Luna og Mads henne i skolen, at de synes Vigga virker noget farveløs, og at hun nærmest er blålig. Forskrækket spørger hun sin bedste veninde: "Hvad sker der med mig, Lulu? Er jeg ved at forsvinde?" Til sidst er Vigga helt usynlig, så kun Luna og Mads kan se hende.
Vigga er dybt ulykkelig og meget frustreret, da selv lærerne ikke ser hende længere. Det eneste tidspunkt, hvor hun bliver lidt synlig igen, er da Mads og Luna omfavner hende. Luna næsten råber: "Så vil jeg aldrig slippe dig igen!". Men ingen af dem kan finde ud af, hvad der sker. Hjemme sammen med forældrene stirrer de blot koncentrerede ned i deres tallerkener under aftensmaden, så hun ved ikke, hvordan hun skal fortælle dem, at hun har været forsvundet tidligere i dag. Dagen efter starter det hele igen, og Vigga ender med at følge med Lulu og Mads hjem til Lulus forældre, da de er den slags forældre, der tror på magi og eventyr, modsat Viggas far og mor. Sandheden om Vigga går lidt efter lidt op for alle.
’Vigga forsvinder’ handler om venskab, sorg og kærlighed. Anne-Mette Brandt har skrevet denne overraskende og fine historie til børn fra ca. 10 år. Der er mange elementer, der er genkendelige for børn i forhold til venskaber og forældre, og den måde, forfatteren har bygget fortællingen op på, er simpelthen så stærk. Samtidig taler hun direkte til børnene, hvilket er meget befriende.
'Vigga forvinder' er en vidunderlig bog til alle, der kan lide at undre sig. Den minder mig om Papirdrengen, Mester Ester, Den dag farfar stak af og Små dyr med store vinger.
En enormt smuk bog om den største sorg i verden.
”Det er så meget, børn ikke ved, og så meget voksne har glemt.” Sådan begynder Anne-Mette Brandts fine roman om pigen Vigga.
Vigga bor sammen med sine forældre og er bedste venner med Luna og Mads. En februarmorgen, da hun står op, kan hun se, at hun er ret bleg, og efterhånden som dagen går, påpeger både Luna og Mads henne i skolen, at de synes Vigga virker noget farveløs, og at hun nærmest er blålig. Forskrækket spørger hun sin bedste veninde: "Hvad sker der med mig, Lulu? Er jeg ved at forsvinde?" Til sidst er Vigga helt usynlig, så kun Luna og Mads kan se hende.
Vigga er dybt ulykkelig og meget frustreret, da selv lærerne ikke ser hende længere. Det eneste tidspunkt, hvor hun bliver lidt synlig igen, er da Mads og Luna omfavner hende. Luna næsten råber: "Så vil jeg aldrig slippe dig igen!". Men ingen af dem kan finde ud af, hvad der sker. Hjemme sammen med forældrene stirrer de blot koncentrerede ned i deres tallerkener under aftensmaden, så hun ved ikke, hvordan hun skal fortælle dem, at hun har været forsvundet tidligere i dag. Dagen efter starter det hele igen, og Vigga ender med at følge med Lulu og Mads hjem til Lulus forældre, da de er den slags forældre, der tror på magi og eventyr, modsat Viggas far og mor. Sandheden om Vigga går lidt efter lidt op for alle.
’Vigga forsvinder’ handler om venskab, sorg og kærlighed. Anne-Mette Brandt har skrevet denne overraskende og fine historie til børn fra ca. 10 år. Der er mange elementer, der er genkendelige for børn i forhold til venskaber og forældre, og den måde, forfatteren har bygget fortællingen op på, er simpelthen så stærk. Samtidig taler hun direkte til børnene, hvilket er meget befriende.
'Vigga forvinder' er en vidunderlig bog til alle, der kan lide at undre sig. Den minder mig om Papirdrengen, Mester Ester, Den dag farfar stak af og Små dyr med store vinger.
Kommentarer