Anmeldelse
Vi er vejret: at redde planeten starter ved morgenmaden af Jonathan Safran Foer
- Log ind for at skrive kommentarer
Jonathan Safran Foer har skrevet en inspirerende og overbevisende debatbog om klimaforandringerne. Gennem fakta, nedslag i historien og egne personlige fortællinger sætter han fokus på, at alle kan bidrage.
Forfatteren kommer vidt omkring i sine essays om klimaforandringerne. Ud over en række konkrete fakta om, hvor galt det står til med planetens økosystem, fortæller han om den amerikanske befolknings indsats under 2. Verdenskrig, om kampen for borgerrettigheder og ikke mindst om sin egen polsk-jødiske families historie. Via disse nedslag argumenterer han for, hvor vigtigt det er at handle på den eksisterende viden og tro på, at vi kan undgå de værste katastrofer ved at formindske forbruget af animalske produkter. Helt konkret foreslår han, at vi skal lade være med at spise animalske produkter før aftensmaden.
Han kalder klimaforandringerne for et brændende hus og undersøger på forskellige måder, hvordan vi kan træffe de nødvendige beslutninger, som krisen på vores planet kræver. En beslutning betyder også et tab. ”Hvor var du, da du traf den beslutning?”, skriver han. Det er hans force, at han appellerer til den enkelte om, at det med individuel handling nytter, for vi kan ikke leve vores liv, som om det kun var vores. Vi har alle et ansvar. Man kan mobilisere befolkningen ved at gøre det til et følelsesmæssigt anliggende.
Stærkt står fortællingen om hans mormor, der rejste fra Polen, da nazisterne gik ind i landet. Hun handlede på sin viden. Oldemoren blev og døde, fordi hun vidste det samme som datteren, men ikke troede det ville gå så galt. Tankevækkende er også de mange restriktioner, der blev pålagt amerikanerne på hjemmefronten under 2. Verdenskrig: Rationeringer, afgifter, mørklægning samt omfattende omlægning og udvikling af den industrielle produktion. Ifølge forfatteren var den store offervilje også af betydning for at vinde krigen. Også borgerrettighedsforkæmperne er nævnt i forhold til, hvordan enkelte personers handlinger blev medvirkende til at give sorte rettigheder.
Forfatteren tager også fat på egne dilemmaer. Han har været veganer igennem mange år, men har stadig trang til ost og æg. I essayet ’Disput med sjælen’ bliver der stillet en række retoriske spørgsmål, som vi kender fra den aktuelle debat, og han svarer ud fra egen viden og erfaringer. Den spørgende tilgang vidner om, hvor svært det er at omlægge vaner, men at det nytter, hvis planeten skal overleve. Vi skal betragte planeten som et hjem og agere derefter.
Bogen er fyldt med velbegrundede argumenter og engagement. Den bliver central i den fortsatte debat og samtale om, hvordan vi kan handle, så vi selv er med til at skabe de nødvendige forandringer. ”Den luksus, det er selv at vælge, hvilke forandringer vi foretrækker, har en udløbsdato”.
Den amerikanske forfatter, Jonathan Safran Foer (f. 1977), er kendt for sine romaner ’Alt bliver oplyst’ (2003) og ’Ekstremt højt og utrolig tæt på’ (2005). Han vakte også opmærksomhed med dokumentarbogen: ’Om at spise dyr’ (2009).
- Log ind for at skrive kommentarer
Jonathan Safran Foer har skrevet en inspirerende og overbevisende debatbog om klimaforandringerne. Gennem fakta, nedslag i historien og egne personlige fortællinger sætter han fokus på, at alle kan bidrage.
Forfatteren kommer vidt omkring i sine essays om klimaforandringerne. Ud over en række konkrete fakta om, hvor galt det står til med planetens økosystem, fortæller han om den amerikanske befolknings indsats under 2. Verdenskrig, om kampen for borgerrettigheder og ikke mindst om sin egen polsk-jødiske families historie. Via disse nedslag argumenterer han for, hvor vigtigt det er at handle på den eksisterende viden og tro på, at vi kan undgå de værste katastrofer ved at formindske forbruget af animalske produkter. Helt konkret foreslår han, at vi skal lade være med at spise animalske produkter før aftensmaden.
Han kalder klimaforandringerne for et brændende hus og undersøger på forskellige måder, hvordan vi kan træffe de nødvendige beslutninger, som krisen på vores planet kræver. En beslutning betyder også et tab. ”Hvor var du, da du traf den beslutning?”, skriver han. Det er hans force, at han appellerer til den enkelte om, at det med individuel handling nytter, for vi kan ikke leve vores liv, som om det kun var vores. Vi har alle et ansvar. Man kan mobilisere befolkningen ved at gøre det til et følelsesmæssigt anliggende.
Stærkt står fortællingen om hans mormor, der rejste fra Polen, da nazisterne gik ind i landet. Hun handlede på sin viden. Oldemoren blev og døde, fordi hun vidste det samme som datteren, men ikke troede det ville gå så galt. Tankevækkende er også de mange restriktioner, der blev pålagt amerikanerne på hjemmefronten under 2. Verdenskrig: Rationeringer, afgifter, mørklægning samt omfattende omlægning og udvikling af den industrielle produktion. Ifølge forfatteren var den store offervilje også af betydning for at vinde krigen. Også borgerrettighedsforkæmperne er nævnt i forhold til, hvordan enkelte personers handlinger blev medvirkende til at give sorte rettigheder.
Forfatteren tager også fat på egne dilemmaer. Han har været veganer igennem mange år, men har stadig trang til ost og æg. I essayet ’Disput med sjælen’ bliver der stillet en række retoriske spørgsmål, som vi kender fra den aktuelle debat, og han svarer ud fra egen viden og erfaringer. Den spørgende tilgang vidner om, hvor svært det er at omlægge vaner, men at det nytter, hvis planeten skal overleve. Vi skal betragte planeten som et hjem og agere derefter.
Bogen er fyldt med velbegrundede argumenter og engagement. Den bliver central i den fortsatte debat og samtale om, hvordan vi kan handle, så vi selv er med til at skabe de nødvendige forandringer. ”Den luksus, det er selv at vælge, hvilke forandringer vi foretrækker, har en udløbsdato”.
Den amerikanske forfatter, Jonathan Safran Foer (f. 1977), er kendt for sine romaner ’Alt bliver oplyst’ (2003) og ’Ekstremt højt og utrolig tæt på’ (2005). Han vakte også opmærksomhed med dokumentarbogen: ’Om at spise dyr’ (2009).
Kommentarer