Anmeldelse
Vejs ende af Lisbeth Brun
- Log ind for at skrive kommentarer
Et fremragende psykologisk portræt af en kvinde i krise. En roman, det er absolut umuligt at lægge fra sig!
Den 39-årige arkitekt, Lærke Holm Larsen, bryder under et byggemøde sammen på et toilet. Men da har hun også igennem mange år arbejdet mellem 60 og 80 timer om ugen og igennem længere tid haft konstant hovedpine, sovet dårligt om natten og glemt selv de mest almindelige ord og navne.
Lærke bliver langtidssygemeldt med stress, og ifølge sin læge skal hun ikke regne med at vende tilbage til sit job. Den bemærkning gør Lærke om muligt endnu mere ked af det, for jobbet og karrieren er hele Lærkes liv. Hun har ingen mand eller kæreste, ingen børn og næsten ingen familie eller venner. Hun begynder at gå til psykolog, og så køber hun for en arv fra sin farfar et sommerhus i sin barndoms by, Løgstør.
I det næste halve år opholder Lærke sig det meste af tiden alene i sommerhuset, hvor hun restituerer sig og tænker sit liv igennem.
Og det viser sig, at der faktisk er sket mange ting i Lærkes liv, som hun ikke har fået bearbejdet, men blot har forsøgt at arbejde sig fra: Som lille pige blev hun tvangsfjernet og bortadopteret, og hun har ikke siden haft kontakt til sine biologiske forældre eller sin lillebror. Hun er vokset op hos søde plejeforældre i Løgstør, begge er døde i en bilulykke 8 måneder før Lærkes sammenbrud. Som stor pige forelskede hun sig i landmandssønnen Henrik. Det samme gjorde den lidt ældre sommerveninde, Malene, og det fik voldsomme følger for dem alle.
Lisbeth Brun skriver som om, det er legende let for hende; ordene, sætningerne flyder, og historien folder sig troværdigt og selvfølgeligt ud for læseren. Skildringen af Lærkes sammenbrud er chokerende klart og indsigtsfuldt beskrevet og persontegningen i romanen er meget vellykket, ikke mindst af hovedpersonen, Lærke.
Lisbeth Brun debuterede i 2005 med romanen "Nord for fjorden" og samme år udkom også "Tingenes tilstand", og forfatteren bliver bare bedre og bedre!! Glæd dig til denne perle af en roman, oven i købet med en fin, overraskende og overbevisende slutning!!
Gyldendal, 2006. 315 sider

Kommentarer