Varulv af Patricia D. Cornwell

Når lig obduceres, er de kolde. Huden bliver grå og klam. Øjnene brustne. Hår og negle fortsætter med at gro i dagevis efter dødens indtræden. Rigor mortis kommer og går.

Ligets temperatur tages i endetarmen, og der lægges et Y-snit i brystkassen for at blotlægge de indre organer. Ikke at jeg nogen sinde har set et lig – heldigvis. Jeg har heller aldrig haft en skalpel i hånden eller affyret et skydevåben. Bortset fra en haglbøsse, og det var på en skydebane. Men efter flittig læsning af bl.a. Cornwells krimier tror jeg ikke, at jeg ville føle mig fremmed i et amerikansk lighus. Og så alligevel. For Cornwells beskrivelser af de afsjælede og ofte mishandlede mennesker, der passerer hendes obduktionsbord i mere eller mindre opløst tilstand, kan få det til at vende sig i min sarte mave. Her er folk, der er druknet. Eller kvalt. Eller skudt. Eller kørt over af et tog, faldet ned fra et tag eller molestreret med en kødøkse.

Cornwells serie har Kay Scarpetta, ledende retsmediciner i Richmond i Virginia, som omdrejningspunkt. Hun ser en daglig parade af lig og har til opgave at finde ud af, hvordan de døde. Ikke nogen let opgave, hvis liget har ligget i en fragtcontainer ombord på et skib og er så opløst som en vingummibamse i cola. Når huden flager af ved berøring, og musklernes fibre er forvandlet til en flydende masse, kan det være svært at se, hvordan tatoveringen på offerets krop ser ud. Og dog er den tatovering det eneste spor, som Scarpetta har at gå efter, da lugten i fragthavnen afslører en endog meget død mand. Hvem var han, og hvordan er han havnet i containeren?

Denne døde mand er det offer, der sætter gang i endnu en sag for Scarpetta. En sag, der har tråde til Europa og faretruende mafiaforbindelser. Scarpetta er en sej kvinde, der klarer sig i et mandsdomineret og råt miljø, men hvis traumatiske hjemmeforhold tærer på hendes psykiske ressourcer.

Hvis man ikke har læst Cornwells romaner, vil det være en god idé at starte med begyndelsen. For "Varulv" er en serie-kriminalroman, og persongalleri og forhistorie forudsættes bekendt. Hun skriver godt, historierne er fyldt med detaljer – og man bliver som nævnt klog på mange patologiske udtryk. Og med 11 bind foreløbig er der nok af kriminalgåder at tage fat på.

"Varulv" holder standarden fra de foregående bind. Ikke en roman, man bliver jublende glad af at læse. Heller ikke en roman, der får en til at tro på det gode i mennesket. Men en god roman af en forfatter, der har skabt et tro- og læseværdigt univers.

Post mortem (1992) - Post-Mortem ( 1990)
Bevisets byrde (1993) - Body of Evidence ( 1991)
Alt hvad der er tilbage (1994) - All That Remains ( 1992)
Grusom og sjælden (1995) - Cruel and Unusual ( 1993)
Kadaverfarmen (1995) - The Body Farm ( 1994)
Scarpettas mareridt (1996) - From Potters field ( 1995)
Dødens årsag (1997) - Cause of Death ( 1996)
Brændte beviser (2000) - Point of Origin ( 1998)
Virusbomben (1999) - Unnatural exposure (1997)
Varulv (2002) - Black notice ( 1999)
() - The last precinct ( 2000)

Oversat af Søren H. Madsen. Forum, 2002. 385 sider. Kr. 299,-