Anmeldelse
Dødebogen af Patricia D. Cornwell
- Log ind for at skrive kommentarer
Opklaringen af et bizart mord på ung, smuk tennisstjerne truer såvel Scarpettas privatliv som hendes professionelle karriere.
Stol aldrig på en psykiater! I hvert fald ikke hvis psykiateren hedder Dr. Marilyn Self og er berømt for sit egocentriske talkshow på TV. Det må retsmedicineren Kay Scarpetta endnu en gang sande, da hun skal være med til at opklare et grufuldt mord på den ganske unge tennisstjerne Drew Martin. I denne sag er Dr. Self nemlig en nøgleperson. Drew har dels været gæst i hendes show, og desuden har morderen tilsyneladende været i mailkontakt med den landskendte psykiater. Men Dr. Self hader Kay Scarpetta som pesten og ønsker at skade såvel hende som efterforskningen mest muligt. Nemmere bliver det ikke, da flere lig dukker op … Så Scarpetta kommer på en ualmindelig hård opgave, der også får store konsekvenser for hende selv personligt.
"Dødebogen" er 15. bind i den lange række af Kay Scarpetta-krimier. Serien er utrolig populær og Patricia Cornwell er en af de mest velskrivende inden for retsmedicin-genren og en uhyre grundig researcher. En så omfattende serie kommer naturligvis ikke kun til at bestå af lutter fuldtræffere, og "Dødebogen" er efter min mening ikke en af hendes bedste. Krimidelen af plottet burde være udfoldet meget mere. Alligevel er romanen underholdende og værd at læse. Og selvfølgelig skal hendes trofaste publikum også have denne med – om ikke andet så for at se, hvordan det nu går Kay, Benton, Lucy og Marino. Og her er der bestemt overraskelser i "Dødebogen"!
Rent skriveteknisk har Cornwell udviklet sig i årenes løb. Hun er blevet mere ambitiøs. Det kan være en smagssag, om man kan lide denne udvikling i skrivestil, men under alle omstændigheder kræver hun nu mere af læserne. Hvad persongalleriet angår, så kunne man ønske sig, at Cornwell ville udvikle Lucy-skikkelsen endnu mere - som hun bl.a. gjorde det i det forrige bind: "Rovdyr". Lucy har nogle af de kontraster og spændinger i sin personlighed, der også har gjort Stieg Larssons Lisbeth Salander-figur så fascinerende. Lucy kunne faktisk blive den mest spændende figur i serien.
Oversat fra amerikansk af Ingeborg Christensen efter 'Book of the dead'. Forum, 2008. 413 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Opklaringen af et bizart mord på ung, smuk tennisstjerne truer såvel Scarpettas privatliv som hendes professionelle karriere.
Stol aldrig på en psykiater! I hvert fald ikke hvis psykiateren hedder Dr. Marilyn Self og er berømt for sit egocentriske talkshow på TV. Det må retsmedicineren Kay Scarpetta endnu en gang sande, da hun skal være med til at opklare et grufuldt mord på den ganske unge tennisstjerne Drew Martin. I denne sag er Dr. Self nemlig en nøgleperson. Drew har dels været gæst i hendes show, og desuden har morderen tilsyneladende været i mailkontakt med den landskendte psykiater. Men Dr. Self hader Kay Scarpetta som pesten og ønsker at skade såvel hende som efterforskningen mest muligt. Nemmere bliver det ikke, da flere lig dukker op … Så Scarpetta kommer på en ualmindelig hård opgave, der også får store konsekvenser for hende selv personligt.
"Dødebogen" er 15. bind i den lange række af Kay Scarpetta-krimier. Serien er utrolig populær og Patricia Cornwell er en af de mest velskrivende inden for retsmedicin-genren og en uhyre grundig researcher. En så omfattende serie kommer naturligvis ikke kun til at bestå af lutter fuldtræffere, og "Dødebogen" er efter min mening ikke en af hendes bedste. Krimidelen af plottet burde være udfoldet meget mere. Alligevel er romanen underholdende og værd at læse. Og selvfølgelig skal hendes trofaste publikum også have denne med – om ikke andet så for at se, hvordan det nu går Kay, Benton, Lucy og Marino. Og her er der bestemt overraskelser i "Dødebogen"!
Rent skriveteknisk har Cornwell udviklet sig i årenes løb. Hun er blevet mere ambitiøs. Det kan være en smagssag, om man kan lide denne udvikling i skrivestil, men under alle omstændigheder kræver hun nu mere af læserne. Hvad persongalleriet angår, så kunne man ønske sig, at Cornwell ville udvikle Lucy-skikkelsen endnu mere - som hun bl.a. gjorde det i det forrige bind: "Rovdyr". Lucy har nogle af de kontraster og spændinger i sin personlighed, der også har gjort Stieg Larssons Lisbeth Salander-figur så fascinerende. Lucy kunne faktisk blive den mest spændende figur i serien.
Oversat fra amerikansk af Ingeborg Christensen efter 'Book of the dead'. Forum, 2008. 413 sider.
Kommentarer