Anmeldelse
Dødens havn af Patricia Cornwell
- Log ind for at skrive kommentarer
Retsmedicineren Kay Scarpetta er tilbage i vanlig stil med en sag, som bringer hende i tvivl om, om hun kan stole på de mennesker, hun holder mest af.
’Post Mortem’ var den første sag for retsmedicineren Kay Scarpetta, og nu her tyve år senere er det blevet til den attende i serien. Den teknologiske udvikling er siden foregået med rasende fart. Noget af det, vi møder i romanen, virker som den rene science fiction, men forfatteren skriver i sin indledning, at de medicinske og retsmedicinske procedurer og de teknologier, vi møder, allerede eksisterer. Det er foruroligende, synes jeg. Vi stifter bl.a. bekendtskab med robotter, som skal bruges til at fjerne lig fra slagmarken, flybotter og datahandsker.
Kay Scarpetta har i seks måneder arbejdet på en militærbase, da hun uventet bliver kaldt hjem til Massachusetts. Dagen før var liget af en ung mand blevet bragt ind i lighuset, men han er begyndt at bløde. Var han ikke død, da han blev bragt ind? Stor skandale truer. Nye undersøgelser kommer til, men det er en gåde, hvordan han er død. Et mysterium mere: han har tilsyneladende filmet sin eget død?
Kay Scarpettas stedfortræder er forsvundet, og Kay har på fornemmelsen, at alle i hendes nærhed skjuler noget for hende. I en kamp med tiden bliver hun konfronteret med fortidens hemmelige bånd til det amerikanske militær.
I denne roman er forfatteren vendt tilbage til jeg-formen med Kay Scarpetta som fortælleren, og selvfølgelig handler bogen meget om en konkret sag, men den bliver i lige så høj grad en fortælling om Kay Scarpetta og hendes liv og overvejelser. Jeg har ikke læst alle de foregående 17 bind i serien, så en gang imellem følte jeg mig faktisk hægtet af med henvisningerne til tidligere sager. For mig var handlingen også noget indviklet, og Patricia Cornwells mange forkortelser bidrog ikke til at gøre forståelsen nemmere.
Patricia Cornwell skriver stadig godt, hun har en rap replik med gode personbeskrivelser. Selv om jeg ikke var vild med romanen, tror jeg ikke ikke, hendes mange fans bliver skuffede.
- Log ind for at skrive kommentarer
Retsmedicineren Kay Scarpetta er tilbage i vanlig stil med en sag, som bringer hende i tvivl om, om hun kan stole på de mennesker, hun holder mest af.
’Post Mortem’ var den første sag for retsmedicineren Kay Scarpetta, og nu her tyve år senere er det blevet til den attende i serien. Den teknologiske udvikling er siden foregået med rasende fart. Noget af det, vi møder i romanen, virker som den rene science fiction, men forfatteren skriver i sin indledning, at de medicinske og retsmedicinske procedurer og de teknologier, vi møder, allerede eksisterer. Det er foruroligende, synes jeg. Vi stifter bl.a. bekendtskab med robotter, som skal bruges til at fjerne lig fra slagmarken, flybotter og datahandsker.
Kay Scarpetta har i seks måneder arbejdet på en militærbase, da hun uventet bliver kaldt hjem til Massachusetts. Dagen før var liget af en ung mand blevet bragt ind i lighuset, men han er begyndt at bløde. Var han ikke død, da han blev bragt ind? Stor skandale truer. Nye undersøgelser kommer til, men det er en gåde, hvordan han er død. Et mysterium mere: han har tilsyneladende filmet sin eget død?
Kay Scarpettas stedfortræder er forsvundet, og Kay har på fornemmelsen, at alle i hendes nærhed skjuler noget for hende. I en kamp med tiden bliver hun konfronteret med fortidens hemmelige bånd til det amerikanske militær.
I denne roman er forfatteren vendt tilbage til jeg-formen med Kay Scarpetta som fortælleren, og selvfølgelig handler bogen meget om en konkret sag, men den bliver i lige så høj grad en fortælling om Kay Scarpetta og hendes liv og overvejelser. Jeg har ikke læst alle de foregående 17 bind i serien, så en gang imellem følte jeg mig faktisk hægtet af med henvisningerne til tidligere sager. For mig var handlingen også noget indviklet, og Patricia Cornwells mange forkortelser bidrog ikke til at gøre forståelsen nemmere.
Patricia Cornwell skriver stadig godt, hun har en rap replik med gode personbeskrivelser. Selv om jeg ikke var vild med romanen, tror jeg ikke ikke, hendes mange fans bliver skuffede.
Kommentarer