Helstøbt og velfortalt historisk roman om Dusinius, som kommer fra fattige kår i Odense. Hans drøm er at blive rig og berømt, og det bliver han, men lykkelig?
Dusinius Dick er født som barn nummer tolv i en fattig skomagerfamilie i Odense omkring 1880’erne. "Skomager bliv ved din læst" passer ikke på Dusinius, allerede som barn har han drømme om at blive til noget stort. Men det har også sin pris, for i 1929 får han problemer med hjertet og bliver indlagt på Hareskov Kuranstalt for at få ro. Mens han er på kuranstalten ser han tilbage på sit begivenhedsrige liv, hvor tilfældige møder med forskellige mænd på de rigtige tidspunkter har haft stor betydning.
Da Dusinius bliver konfirmeret finder hans far en læreplads til ham som maler, selv om Dusinius er blevet lovet en læreplads i Odenses store herreekviperingsforretning. Dusinius får at vide, at han ikke skal mænge sig med de rige. Dusinius ved godt, at håndværkere er respektable, ”men at folk ikke kan drømme, at de ikke må drømme, det er ikke rimeligt.”
Det lykkes for Dusinius som ganske ung at grundlægge Vaniljehuset, som bliver et af landets førende handelshuse. Ud over at handle med krydderier, bl.a. vanilje, satser han på at sælge billige varer – rengøringsmidler, som alle altid har brug for.
I tilbageblik fortæller Dusinus om sin barndom, om sin kone, Jonna, og om deres liv sammen, og om en anden kvinde, Alma, som gjorde et stort et stort indtryk på ham. Og om nogle lyssky forretninger, som betød, at han tjente mange penge under 1. Verdensskrig på linje med de mange gullaschbaroner, som solgte kød på dåse til tyske soldater.
Dusinius’ historie bliver suppleret af Jonnas historie, også om, hvordan hun har oplevet Dusinius. Hun er besat af tanken om uretfærdighed. ”Den der giver en mand alle muligheder, for at arbejde sig op, og måske slide sig ihjel, mens hans kone ……triller tommelfingre og keder sig derhjemme.”.
En tredje historie handler om en spansk soldat, som opholdt sig i Odense omkring 1808, hvor han døde og blev begravet. Hans skjorteknap spiller en ikke ubetydelig rolle. For øvrigt er det også en fin beskrivelse af Odense og livet der i perioden 1808 til 1929.
Jeg er meget begejstret for Mich Vraas tre romaner om De Vestindiske Øer, og min begejstring for 'Vaniljehuset' er lige så stor. Historien hænger flot sammen, hans sprog er letflydende med mange detaljer, og hans malende beskrivelser af miljøerne – de fattige kvarterer i Odense, skomagerværkstedet, den fine tøjforretning med Odenses første kasseapparat, Hotel Julsø ved Himmelbjerget, hvalolie og salttønder fra Færøerne –gør det hele meget livagtigt. Kompositionen med forskellige stemmer, som vi kender det fra de tre romaner, fungerer også fint her, samme sag ses og opleves fra Dusinius’ og Jonnas side.
Mich Vraa fortæller, at historien om Dusinius Dick er inspireret af hans egen morfar, som skabte et stort firma i Odense – Lauritz Duchs Kemiske Fabrik - og døde som ganske ung, men han understreger, at det er fiktion.
Kommentarer