Udyret af Anders Roslund

Barsk krimi, der sætter pædofili og selvtægt til debat. Fredrik ser billedet af den flygtede pædofile morder i TV. Det er jo den mand, han lige hilste på uden for sin datters børnehave!
 
Fredriks datter Marie myrdes, og en ufattelig sorg rammer ham, men samtidig tager instinktet for selvtægt over. Sideløbende med politiets efterforskning leder Fredrik selv efter banemorderen, og han deler ikke sin viden med politiet.

Den private eftersøgning lykkes; Fredrik finder morderen før politiet, og det ender med, at Fredrik bliver anklaget for mord. Sagen mod Fredrik har stor indflydelse på alle impliceredes liv, og dommen kan få uhyggelige konsekvenser.

Her får romanen en ekstra dimension, idet vi hører om en livslang hetz mod en mand, som i sine unge år fik en dom for at blotte sig. I lokalsamfundet er han for evigt udstødt, og borgernes reaktioner på hans tilstedeværelse er rystende og grusomme.

Fra bogens start møder vi også fængselsverdenen, som beskrives meget råt. Der hersker en udbredt selvjustits fangerne imellem, og både sproget og livssynet er meget indforstået.

Bogen springer mellem de forskellige implicerede personer, så man hele tiden får deres tanker om den aktuelle situation. Dermed kommer man som læser under huden på garvede politifolk, uskyldige vidner, magtesløse pårørende og mentalt forskruede personer. Læseren præsenteres for grusomme uhyrligheder, der giver grimme billeder på nethinden, så denne krimi er for de hårdkogte læsere.

Temaet lægger op til debat og overvejelse omkring pædofili og selvtægt, og man får helt sikkert sine forældreinstinkter og holdninger sat på prøve.
En barsk historie … og man sikrer sig lige, at man har børnene inden for synsvidde!

Oversat af Camilla Christensen. Forum, 2005. 331 sider. Kr 299,-